Unge og Uddannelse

Unge Moderater mener, at der bør laves nationale retningslinjer for mobilbrug i alle folkeskoler, gymnasier og erhvervsskoler, som skal implementeres lokalt i uddannelsesinstitutionerne.

Studier af UNESCO og Danske Universiteter har påvist, at digitale afbrydelser fra en smartphone kan føre til, at eleven mister fokus i op til 20 minutter. Derudover er det påvist at overdreven adgang til smartphones påvirker den psykiske trivsel negativt. Mobilbrug i timerne kan også være med til at forstyrre den generelle undervisning for øvrige elever og for læreren i klasselokalet.

Unge Moderater mener, at eleverne i folkeskolen skal have én obligatorisk studievejledning samtale på 8. klassetrin og to obligatoriske samtaler på 9. klassetrin. Vælger eleven at fortsætte til 10. klassetrin, vil eleven også have to obligatoriske samtaler her. Udover de obligatoriske samtaler vil man kunne tildeles flere samtaler af sin klasselærer eller studievejleder, såfremt der vurderes, at man har behov for det.

Med EUD-reformen i 2013 blev det besluttet, at det udelukkende var elever, der var erklæret "ikke-uddannelsesparate", der havde ret til individuel studievejledning. I Unge Moderater er vi sikre på, at individuel studievejledning giver dig en god start på dit studieliv. Derfor mener vi, at alle elever i folkeskolen skal have ret til individuel studievejledning.

Der skal oprettes en uddannelse specifikt til alle studievejledere, så vejledere med forskellig baggrund sikres at have den samme uddannelse. Studievejleder skal komme fra forskellige uddannelsesbaggrunde. Med denne studievejlederuddannelse vil folk fra erhvervsuddannelserne også kunne uddanne sig til UU-vejleder, og dermed vil man sikre en mere divers gruppe af UU-vejledere.

Desuden skal hver elev, som det er i dag, være tilknyttet én studievejleder, da dette skaber stabilitet. Ifølge Unge Moderater skal eleven have mulighed for at skifte til en vejleder, der har en uddannelsesmæssig baggrund i den retning, eleven har et ønske om at uddanne sig i.

Unge Moderater mener, at brugen af tolærerordning i folkeskolen bør udbredes.

Nogle skoler benytter sig allerede med succes af tolærerordninger i nogle klasser og fag, og det kunne muligvis være en god løsning for de skoler, hvor elevernes faglige niveau og koncentrationsniveau spænder vidt. Skolerne kender bedst til, hvad der er mest hensigtsmæssigt for deres skole og elevsammensætning. Derfor bør det også være op til den enkelte skole at beslutte, om de ønsker at benytte sig af tolærerordningen.

Der bør oprettes en pulje, som skolerne kan ansøge individuelt, afhængigt af om de har behov for at benytte ordningen. Formålet med ordningen bør være at sikre, at hverken elever med et højt fagligt niveau eller elever, der har svært ved at sidde stille, overses i undervisningen.

Unge Moderater tror på, at udbredelsen af tolærerordninger vil medvirke til, at flere børn med forskellige baggrunde får mulighed for at blive set og hørt i løbet af en skoledag. På visse klassetrin kan det også være hensigtsmæssigt at anvende en pædagog i stedet for en folkeskolelærer, hvis der er behov for ekstra støtte.

Unge Moderater mener, at vi skal have en fordomsfri samtale om stoffer på skoleskemaet. Undervisningen skal bestå af to temadage - én på 8. klassetrin og én på 9. klassetrin.

Det primære formål med undervisningen vil være at informere eleverne om de stoffer, de unge umiddelbart kender (cannabis, MDMA, kokain, amfetamin, opioider, lattergas, ecstasy, osv.). Informationerne skal omfatte en gennemgang af de forskellige stoffer og hvad de hver især gør, herunder hvilken effekt de forskellige stoffer frembringer, når de indtages.

Forebyggelsesindsatsen mod skadeligt stofbrug er noget, der skal starte hos de unge, da disse primært udgør målgruppen for en succesfuld forebyggende indsats. Meget få mennesker prøver stoffer første gang efter 20-års alderen. Flere unge eksperimenterer med stoffer, men heldigvis fortsætter flertallet af dem ikke brugen.

Undervisningen skal danne grundlag for en fordomsfri samtale og må ikke insinuere, at al form for stofbrug fører til stofmisbrug. Der bør også oplyses om de risici, der er forbundet med de forskellige stoffer, men det bør ikke være hovedformålet med undervisningen. Derudover bør der også informeres om, hvilke sikkerhedsforanstaltninger man bør tage, hvis man beslutter sig for at prøve stoffer.

Unge Moderater mener at enhver ung, der ikke har bestået folkeskolens afgangseksamen, skal have ret til at gå på FGU for at forbedre deres eksamensresultater og opnå adgang til en ungdomsuddannelse. Unge under 18 år, der har afbrudt en ungdomsuddannelse, bør også have denne ret.

Dette forslag bygger på en overbevisning om, at alle unge skal have lige muligheder for at forbedre deres uddannelsesresultater og øge deres chancer på arbejdsmarkedet. Derudover bør vi mindske risikoen for, at unge falder igennem uddannelsessystemet. Hver sjette ung uden ungdomsuddannelse ikke har fuldført 9. klasse, hvilket understreger behovet for at give disse unge en ny chance via FGU.

FGU's praksisorienterede tilgang kan være en mere passende løsning for nogle unge sammenlignet med traditionel skolegang. Ved at sikre unge adgang til FGU kan vi reducere ungdomsarbejdsløshed, øge samfundets generelle uddannelsesniveau og sikre, at flere unge får de nødvendige færdigheder og kvalifikationer til arbejdsmarkedet.

Unge Moderater støtter forliget om 'Reform af universitetsuddannelserne i Danmark' indgået af regeringen i juni 2023. Uddannelse er afgørende for individets muligheder og for at kvalificere vores arbejdsstyrke, hvilket er essentielt for Danmarks videns- og velfærdssamfund..

De vigtigste elementer inkluderer ændringer i kandidatuddannelserne, hvor 10% af studerende forventes optaget på kortere kandidatuddannelser i 2028, samt fleksible erhvervskandidatuddannelser, hvor de studerer samtidig med at arbejde. Alle kandidatuddannelser tilpasses også, så de studerende afslutter deres studier en måned tidligere. Finansielt vil reformens ændringer resultere i besparelser, som vil blive geninvesteret i uddannelsessystemet. I alt vil der blive investeret 4,2 milliarder kroner fra 2025 til 2029, og 1,7 milliarder kroner årligt fra 2030. Yderligere forventes reformen at øge bruttonationalproduktet med 4,9 milliarder kroner i 2030, takket være en tidligere indtræden på arbejdsmarkedet for mange studerende.

Unge Moderater mener, at denne reform vil bane vejen for et stærkere og mere effektivt uddannelsessystem i Danmark.

Unge Moderater ønsker at omlægge henholdsvis 25% af SU'en på en bacheloruddannelse og 50% af SU'en på en kandidatuddannelse til lån. Denne ændring må dog ikke stå alene; sammen med omlægning af SU-stipendier til SU-lån skal der indføres et "uddannelsesfradrag", der vil give danske studerende stort set de samme forhold, som vi ser i dag. Uddannelsesfradraget skal dække både indbetaling og renter for den del af ens SU, som man har optaget gennem lån. Formålet er at sikre, at bundlinjen for dimittender ikke påvirkes af dette forslag, så længe man betaler sin skat i Danmark. Dette vil både sørge for, at vi ikke lægger dimittendernes økonomi til last ved at gældsætte dem og samtidig skabe attraktive grunde til, at udenlandske studerende vil blive i Danmark og styrke arbejdsudbuddet efter endt uddannelse.

Det udfordrer os, at vi har indrettet vores SU-system væsentligt anderledes end andre lande, der ligner vores eget. Unge fra andre EU-lande kommer til Danmark for at nyde godt af vores gratis uddannelsessystem og det favorable SU-system. Unge Moderater mener, at vi skal tage et kig på, hvordan dette kan reformeres, så vi i fremtiden kan bevare den styrke, som det danske SU-system har. Folketinget i Danmark har gentagne gange lukket engelsksprogede studiepladser ned for at spare penge i SU-systemet. Dette er dog ærgerligt, da fremtiden tilhører dem, der kan tiltrække de klogeste hjerner – og det er ligeledes positivt, at danske unge udvikler deres fremmedsprogede kompetencer.

Unge Moderater mener, at der skal skabes en mere retfærdig og fleksibel SU-ordning, hvor unge studerende gives større frihed og autonomi i deres valg af bolig under deres uddannelse.

Derfor støtter vi en afskaffelse af den nuværende 20/20-regel. 20/20-reglen blev indført i 2013 som del af en SU-reform med formålet at skabe besparelser. Men 20/20 reglen har haft negative konsekvenser for mange unge, som ønsker at flytte tættere på deres uddannelsessted. Vi mener, at den nuværende praksis skaber en unødig og urimelig forskel mellem studerende baseret på en kort afstand variation til deres uddannelsesinstitution.