Unge Moderater mener, at der bør laves nationale retningslinjer for mobilbrug i alle folkeskoler, gymnasier og erhvervsskoler, som skal implementeres lokalt i uddannelsesinstitutionerne.

Studier af UNESCO og Danske Universiteter har påvist, at digitale afbrydelser fra en smartphone kan føre til, at eleven mister fokus i op til 20 minutter. Derudover er det påvist at overdreven adgang til smartphones påvirker den psykiske trivsel negativt. Mobilbrug i timerne kan også være med til at forstyrre den generelle undervisning for øvrige elever og for læreren i klasselokalet.

Unge Moderater mener, at eleverne i folkeskolen skal have én obligatorisk studievejledning samtale på 8. klassetrin og to obligatoriske samtaler på 9. klassetrin. Vælger eleven at fortsætte til 10. klassetrin, vil eleven også have to obligatoriske samtaler her. Udover de obligatoriske samtaler vil man kunne tildeles flere samtaler af sin klasselærer eller studievejleder, såfremt der vurderes, at man har behov for det.

Med EUD-reformen i 2013 blev det besluttet, at det udelukkende var elever, der var erklæret "ikke-uddannelsesparate", der havde ret til individuel studievejledning. I Unge Moderater er vi sikre på, at individuel studievejledning giver dig en god start på dit studieliv. Derfor mener vi, at alle elever i folkeskolen skal have ret til individuel studievejledning.

Der skal oprettes en uddannelse specifikt til alle studievejledere, så vejledere med forskellig baggrund sikres at have den samme uddannelse. Studievejleder skal komme fra forskellige uddannelsesbaggrunde. Med denne studievejlederuddannelse vil folk fra erhvervsuddannelserne også kunne uddanne sig til UU-vejleder, og dermed vil man sikre en mere divers gruppe af UU-vejledere.

Desuden skal hver elev, som det er i dag, være tilknyttet én studievejleder, da dette skaber stabilitet. Ifølge Unge Moderater skal eleven have mulighed for at skifte til en vejleder, der har en uddannelsesmæssig baggrund i den retning, eleven har et ønske om at uddanne sig i.

Unge Moderater mener, at brugen af tolærerordning i folkeskolen bør udbredes.

Nogle skoler benytter sig allerede med succes af tolærerordninger i nogle klasser og fag, og det kunne muligvis være en god løsning for de skoler, hvor elevernes faglige niveau og koncentrationsniveau spænder vidt. Skolerne kender bedst til, hvad der er mest hensigtsmæssigt for deres skole og elevsammensætning. Derfor bør det også være op til den enkelte skole at beslutte, om de ønsker at benytte sig af tolærerordningen.

Der bør oprettes en pulje, som skolerne kan ansøge individuelt, afhængigt af om de har behov for at benytte ordningen. Formålet med ordningen bør være at sikre, at hverken elever med et højt fagligt niveau eller elever, der har svært ved at sidde stille, overses i undervisningen.

Unge Moderater tror på, at udbredelsen af tolærerordninger vil medvirke til, at flere børn med forskellige baggrunde får mulighed for at blive set og hørt i løbet af en skoledag. På visse klassetrin kan det også være hensigtsmæssigt at anvende en pædagog i stedet for en folkeskolelærer, hvis der er behov for ekstra støtte.

Unge Moderater mener at enhver ung, der ikke har bestået folkeskolens afgangseksamen, skal have ret til at gå på FGU for at forbedre deres eksamensresultater og opnå adgang til en ungdomsuddannelse. Unge under 18 år, der har afbrudt en ungdomsuddannelse, bør også have denne ret.

Dette forslag bygger på en overbevisning om, at alle unge skal have lige muligheder for at forbedre deres uddannelsesresultater og øge deres chancer på arbejdsmarkedet. Derudover bør vi mindske risikoen for, at unge falder igennem uddannelsessystemet. Hver sjette ung uden ungdomsuddannelse ikke har fuldført 9. klasse, hvilket understreger behovet for at give disse unge en ny chance via FGU.

FGU's praksisorienterede tilgang kan være en mere passende løsning for nogle unge sammenlignet med traditionel skolegang. Ved at sikre unge adgang til FGU kan vi reducere ungdomsarbejdsløshed, øge samfundets generelle uddannelsesniveau og sikre, at flere unge får de nødvendige færdigheder og kvalifikationer til arbejdsmarkedet.

Unge Moderater mener, at efterskolerne er en vigtig del af den danske kultur og en fantastisk mulighed for unge til at udvikle sig både fagligt og socialt. Efterskolerne giver unge mulighed for at tage et ekstra år, hvor de kan justere tempoet og fokusere på deres egne interesser, hvilket forbereder dem på ungdomsuddannelsen.

Ifølge en analyse fra 2021 har elever fra efterskolens 10. klasse 38 % mindre sandsynlighed for at falde fra i gymnasiet og 27 % mindre sandsynlighed for at afbryde en erhvervsuddannelse sammenlignet med elever fra folkeskolens 9. klasse. Efterskolerne har derfor haft – og har fortsat – stor betydning for mange unge, som får stærke fællesskaber og livserfaring, der ruster dem til voksenlivet.

Unge Moderater mener, at teknologiforståelse bør være en central del af undervisningen i både grundskolen og på gymnasiet. Vi skal klæde eleverne på til de krav, der stilles på arbejdsmarkedet i dag, hvor teknologi spiller en afgørende rolle. Derfor bør teknologi og teknologiforståelse være integreret i undervisningen allerede fra grundskolen og videre til gymnasiet.

Undervisning i IT, sociale medier, digital sikkerhed og techgiganternes algoritmer kan styrke unges digitale trivsel og sikkerhed. Vi ser teknologi som en mulighed og mener, at det er vigtigt, at vi lærer vores elever at forstå og navigere i den digitale verden.

Unge Moderater mener, at adgangskravene til STX bør hæves til 6, så vi sikrer, at unge har det nødvendige faglige fundament for at gennemføre gymnasiet og videregående uddannelser. Vi svigter de unge, når vi optager dem uden at sikre, at de er fagligt rustede. Over halvdelen af unge med lave karakterer gennemfører ikke en videregående uddannelse inden for otte år. Det er et spild af talent og ressourcer, og det betyder, at mange unge får en dårligere start på deres fremtid.

Evidens viser, at elever med lave karakterer fra grundskolen har markant højere frafald, lavere overgang til videregående uddannelse og lavere trivsel i gymnasiet. Unge Moderater ønsker derfor ikke at begrænse mulighederne for disse unge, men at sikre, at de får den rette vej fra starten, så de undgår at spilde tid og kræfter på et gymnasieforløb, der ikke matcher deres evner og interesser.

De skærpede adgangskrav til STX vil blive suppleret med nye ungdomsuddannelser, som giver de unge alternative muligheder uden at lukke døren til universitetet. Det vil sikre, at unge, der er klar til videregående uddannelse, har den nødvendige baggrund, mens “late bloomers” ikke bliver begrænset.

Når gymnasierne optager elever, der ikke er fagligt rustede, fører det til højere frafald og demotivation, hvilket begrænser social mobilitet og resulterer i ineffektiv udnyttelse af samfundets ressourcer. Hvis den faglige kvalitet i gymnasierne falder, påvirker det også universiteterne, hvor et faldende niveau blandt studerende vil have en negativ effekt på undervisningskvaliteten.

Unge Moderater mener, at aldersgrænsen for oprettelse af profiler på sociale medier bør hæves fra 13 til 15 år for at beskytte børn og unge mod de skadelige virkninger af sociale medier. Brug af sociale medier kan have alvorlige konsekvenser for børns trivsel, herunder øget risiko for angst, depression og lavt selvværd. Teknologivirksomheder har ikke formået at beskytte børn tilstrækkeligt, hvilket kræver klare regler og aldersverifikation.

Flere undersøgelser viser, at langvarig skærmtid øger risikoen for dårligt mentalt helbred, især blandt børn, der bruger mange timer på sociale medier. Eksempelvis oplevede piger i 9. klasse et fald i selvværd fra 25% i 2014 til 16% i 2022, og mange elever bruger skærme efter sengetid, hvilket yderligere påvirker deres søvn og mentale trivsel.

For at skabe en mere sikker digital oplevelse og sikre, at børn først får adgang til sociale medier, når de er mentalt modne nok, foreslår vi at indføre aldersverifikation, for eksempel via MitID. Erfaringer fra andre lande viser, at regulering af aldersgrænser og kontrol af indhold kan reducere risikoen for skadeligt indhold og beskytte børn mod negativ påvirkning på deres mentale sundhed.

Dette initiativ vil give børn og unge en bedre og mere tryg digital hverdag og sikre, at de får tid til at udvikle sig, inden de bliver eksponeret for de udfordringer, som sociale medier medfører.

Unge Moderater foreslår, at der indføres en ordning med skolemad til alle børn og unge i danske folkeskoler. Et gratis måltid i skolen kan udligne den socioøkonomiske ulighed, der påvirker børns trivsel, læring og udvikling. Særligt børn fra lavindkomstfamilier vil få en markant positiv effekt, da 75% af børn i folkeskolen ofte føler sig sultne i løbet af skoledagen, hvilket påvirker deres koncentration og indlæring.

En analyse fra Cevea (2022) viser, at et flertal af danske forældre støtter gratis skolemad, med 59% af alle forældre og 70% blandt lavindkomstfamilier, der ønsker ordningen. Erfaringer fra lande som Sverige, Storbritannien og Finland viser, at skolemad ikke kun forbedrer børns sundhed og uddannelsesniveau, men også kan reducere fremtidige sundhedsudgifter ved at forebygge livsstilssygdomme.

Skolemadordningen bør også understøtte bæredygtighed ved at minimere madspild og reducere CO2-udledning, samtidig med at maden opfylder høje kulinariske standarder og kostråd. Dette vil sikre, at børn får en sund og varieret kost, der styrker deres trivsel og læring.

Unge Moderater foreslår en fuldt finansieret ordning med vederlagsfri skolemad til alle børn i danske folkeskoler. Ordningen vil koste 2-3 milliarder kroner årligt, men positive effekter på arbejdsudbuddet kan generere ca. 515 millioner kroner årligt. Dette vil sikre lige muligheder og styrke både trivsel og læring i folkeskolen.

Unge Moderater mener, at man skal være 18 år for at købe alkohol i detailhandlen. Hver måned dør en ung grundet alkohol. Der er i gennemsnit 14 dødsfald om året blandt unge i Danmark, hvor årsagen er alkoholrelateret. WHO kalder alkohol for verdens farligste rusmiddel.

I Danmark eksisterer der en kultur med tidlig og hyppig druk, hvor forældrene kæmper med at sige fra uden lovens støtte. Danske unge drikker mere og oftere end i Europa; 40% af 15-16-årige har været fulde den seneste måned, tre gange det europæiske gennemsnit. Det skader hjernens udvikling i teenageårene. Desuden oplever næsten hver tredje ung, at de drikker mere alkohol, end de har lyst til, fordi de føler, at det bliver forventet af dem, viser en rapport fra Kræftens Bekæmpelse og Trygfonden (2021).

Et barn skal ikke kunne købe alkohol i et supermarked. Forslaget vil ikke påvirke private fester såsom gymnasiefester eller hjemme hos forældre. Det er en effektiv løsning, som set i vores nabolande, og samtidig forslaget støttes af 63% af befolkningen viste en meningsmåling fra 2023, foretaget af Voxmeter. Derudover støtter de fleste relevante organisationer, herunder både Kræftens Bekæmpelse, Børns Vilkår og Lægeforeningen.

Forslaget vil reducere tidlig alkoholindtagelse og fremme en sundere alkoholkultur. I dag lider børn og unge under manglende politisk handling og en bekymrende drukkultur, som vi må ændre for en generation med stigende mistrivsel.

Unge Moderater mener, at borgerinddragelse og samfundsengagement er vigtigt. Derfor foreslår vi en ret til politisk eller civilsamfundsfravær på skoler og ungdomsuddannelser.

Vi vil skabe rammer, der kan sikre alle unge kan bidrage til samfundet. I dag er det op til den enkelte skole at godkende fravær i forbindelse med samfundsengagement . Det skaber skævhed: nogle elever støttes, andre hindres i deres engagement . Forslaget skal forbedre unges demokratiske deltagelse og sikre, at fravær ikke skal være en stopper for engagementet i civilsamfundet og demokratiske deltagelse.

Unge Moderater ønsker et samfund med borgerinddragelse og samfundsengagement, hvor alle unge kan bidrage.

Unge Moderater mener, at folkeskolen skal have mere frihed. Vi vil give skoleledere og bestyrelser frihed til at prioritere undervisning og pædagogik med mindre statslig indblanding så skolerne selv kan styre hverdagen.

Vi foreslår, at folkeskolerne får større økonomisk selvstyre til at fordele midler efter behov og eksperimentere med økonomiske modeller som fri- og privatskoler.

En friere folkeskole med fleksibilitet og økonomisk selvstyre vil skabe bedre undervisning, øget engagement og højere kvalitet. Vi skal frigøre folkeskolen fra bureaukratisk kontrol og lade den blomstre.

Folkeskolen, en grundpille i Danmark, er begrænset af tung regulering, mens friskoler og privatskoler har frihed til at tilpasse sig. For en dynamisk og velfungerende folkeskole skal den have samme selvbestemmelse og fleksibilitet.

Unge Moderater støtter forliget om 'Reform af universitetsuddannelserne i Danmark' indgået af regeringen i juni 2023. Uddannelse er afgørende for individets muligheder og for at kvalificere vores arbejdsstyrke, hvilket er essentielt for Danmarks videns- og velfærdssamfund..

De vigtigste elementer inkluderer ændringer i kandidatuddannelserne, hvor 10% af studerende forventes optaget på kortere kandidatuddannelser i 2028, samt fleksible erhvervskandidatuddannelser, hvor de studerer samtidig med at arbejde. Alle kandidatuddannelser tilpasses også, så de studerende afslutter deres studier en måned tidligere. Finansielt vil reformens ændringer resultere i besparelser, som vil blive geninvesteret i uddannelsessystemet. I alt vil der blive investeret 4,2 milliarder kroner fra 2025 til 2029, og 1,7 milliarder kroner årligt fra 2030. Yderligere forventes reformen at øge bruttonationalproduktet med 4,9 milliarder kroner i 2030, takket være en tidligere indtræden på arbejdsmarkedet for mange studerende.

Unge Moderater mener, at denne reform vil bane vejen for et stærkere og mere effektivt uddannelsessystem i Danmark.

Unge Moderater ønsker at omlægge 100% af SU'en på en kandidatuddannelse til lån. Denne ændring må dog ikke stå alene; sammen med omlægning af SU-stipendier til SU-lån skal der indføres et "uddannelsesfradrag", der vil give danske studerende stort set de samme forhold, som vi ser i dag. Uddannelsesfradraget skal dække både indbetaling og renter for den del af ens SU, som man har optaget gennem lån. Formålet er at sikre, at bundlinjen for dimittender ikke påvirkes af dette forslag, så længe man betaler sin skat i Danmark. Dette vil både sørge for, at vi ikke lægger dimittendernes økonomi til last ved at gældsætte dem og samtidig skabe attraktive grunde til, at udenlandske studerende vil blive i Danmark og styrke arbejdsudbuddet efter endt uddannelse. 

Det udfordrer os, at vi har indrettet vores SU-system væsentligt anderledes end andre lande, der ligner vores eget. Unge fra andre EU-lande kommer til Danmark for at nyde godt af vores gratis uddannelsessystem og det favorable SU-system. Unge Moderater mener, at vi skal tage et kig på, hvordan dette kan reformeres, så vi i fremtiden kan bevare den styrke, som det danske SU-system har. Folketinget i Danmark har gentagne gange lukket engelsksprogede studiepladser ned for at spare penge i SU-systemet. Dette er dog ærgerligt, da fremtiden tilhører dem, der kan tiltrække de klogeste hjerner – og det er ligeledes positivt, at danske unge udvikler deres fremmedsprogede kompetencer.

Unge Moderater mener, at der skal skabes en mere retfærdig og fleksibel SU-ordning, hvor unge studerende gives større frihed og autonomi i deres valg af bolig under deres uddannelse.

Derfor støtter vi en afskaffelse af den nuværende 20/20-regel. 20/20-reglen blev indført i 2013 som del af en SU-reform med formålet at skabe besparelser. Men 20/20 reglen har haft negative konsekvenser for mange unge, som ønsker at flytte tættere på deres uddannelsessted. Vi mener, at den nuværende praksis skaber en unødig og urimelig forskel mellem studerende baseret på en kort afstand variation til deres uddannelsesinstitution.

Unge Moderater mener, at der bør indføres en automatisk opholdstilladelse for internationale studerende i en treårig dimittendperiode, der erstatter den nuværende etableringskortordning. Dette vil eliminere unødvendig administration og give de studerende bedre muligheder for at planlægge et liv og arbejdsliv i Danmark. 

Erfaringer fra lande som Norge viser, at denne type tiltag har givet positive resultater, hvor internationale dimittender har bidraget markant til landenes økonomi og arbejdsmarked. Internationale dimittender bidrager i gennemsnit med op til 650.000 kr. til de offentlige finanser over en 10-årig periode. Hvis blot 25 flere dimittender bliver i Danmark hvert år, kan vi skabe 250 flere arbejdspladser over de næste 10 år.

Vi kan ikke tillade os at lade talent gå til spilde. Ved at gøre det lettere for internationale studerende at blive i Danmark og starte deres karriere her, får vi ikke kun flere kvalificerede arbejdstagere, men vi styrker også vores økonomi og vores position som et attraktivt studie- og arbejdsland. Det er en win-win situation for både arbejdsmarkedet og de offentlige finanser.

Unge Moderater mener, at vi skal anerkende praktisk erfaring som faglig kompetence, så vi ikke spilder potentialet hos mange ufaglærte. Mange har tilegnet sig værdifuld erhvervserfaring, men deres færdigheder bliver ofte ikke anerkendt i forhold til formelle uddannelsesbeviser. For at udnytte disse ressourcer vil vi følge Reformkommissionens forslag om at indføre en ny praksis for kompetencevurdering, hvor praktiske færdigheder bliver vurderet på lige fod med formelle kvalifikationer. Nationale standarder og certificerede institutioner skal sikre, at vurdering af kompetencer sker ensartet og med høj kvalitet.

Derudover ønsker vi at etablere en praksissvendeordning, hvor ufaglærte, der har opnået relevant erfaring, kan tage en eksamen og opnå faglært status. Denne ordning, der har haft stor succes i Norge, har resulteret i, at 94% af deltagerne består svendeprøven.

Vi vil også styrke fleksibiliteten i erhvervsuddannelserne for voksne, så det bliver muligt at tage undervisning ved siden af et arbejde. Afkortning af uddannelsesforløb skal være frivillig, og vi vil sikre, at AMU-kurser giver synlig merit på erhvervsuddannelserne, så overgangen bliver lettere for de voksne elever.

Dette initiativ vil give os mulighed for at opkvalificere 15.000-20.000 personer inden 2035, hvilket kan bidrage til at løfte beskæftigelsen markant.

Unge Moderater mener, at flere erhvervsskoleelever skal have adgang til skolehjem for at sikre et stærkere socialt netværk og modvirke frafald. For mange unge, især dem der bor langt fra skolen, mangler den nødvendige tryghed, fællesskab og faglige miljø, som skolehjem kan tilbyde. Vi vil derfor sikre, at flere elever får mulighed for at bo på skolehjem, ikke kun dem, der bor mere end 75 minutter fra skolen.

Vi foreslår en årlig bevilling på 40 millioner kr., som vil give 600 ekstra elever adgang til skolehjem. Dette vil bidrage til at skabe stærkere fællesskaber og mindske frafaldet. Samtidig vil vi åbne dørene for alle, der ønsker at bo på skolehjem, uanset afstanden til skolen.

Unge Moderater vil også afprøve SMVDanmarks 'efterskolemodel', hvor GF1-elever får mulighed for at bo på skolehjem under hele deres uddannelse. Med 35 millioner kr. kan vi hvert år tilbyde denne mulighed til 500 elever. Det er en investering i fremtidens arbejdsstyrke, hvor flere unge kan gennemføre deres uddannelse og blive en del af arbejdsmarkedet.

Endelig vil vi sikre, at skolehjemmene er tidssvarende og attraktive. Vi foreslår derfor at afsætte 50 millioner kr. årligt til at forbedre faciliteterne. Med disse 125 millioner kr. kan vi skabe en uddannelsesrejse, hvor flere unge gennemfører deres uddannelse, og hvor ingen bliver efterladt alene.

Unge Moderater mener, at aldersgrænsen for oprettelse af profiler på sociale medier bør hæves fra 13 til 15 år for at beskytte børn og unge mod de skadelige virkninger af sociale medier. Brug af sociale medier kan have alvorlige konsekvenser for børns trivsel, herunder øget risiko for angst, depression og lavt selvværd. Teknologivirksomheder har ikke formået at beskytte børn tilstrækkeligt, hvilket kræver klare regler og aldersverifikation.

Flere undersøgelser viser, at langvarig skærmtid øger risikoen for dårligt mentalt helbred, især blandt børn, der bruger mange timer på sociale medier. Eksempelvis oplevede piger i 9. klasse et fald i selvværd fra 25% i 2014 til 16% i 2022, og mange elever bruger skærme efter sengetid, hvilket yderligere påvirker deres søvn og mentale trivsel.

For at skabe en mere sikker digital oplevelse og sikre, at børn først får adgang til sociale medier, når de er mentalt modne nok, foreslår vi at indføre aldersverifikation, for eksempel via MitID. Erfaringer fra andre lande viser, at regulering af aldersgrænser og kontrol af indhold kan reducere risikoen for skadeligt indhold og beskytte børn mod negativ påvirkning på deres mentale sundhed.

Dette initiativ vil give børn og unge en bedre og mere tryg digital hverdag og sikre, at de får tid til at udvikle sig, inden de bliver eksponeret for de udfordringer, som sociale medier medfører.

Unge Moderater foreslår, at alle kommuner i Danmark indfører en Ungegaranti, som den kendes fra Hjørring Kommune, og at den kommunale ungeindsats (KUI) udvides til at omfatte unge op til 30 år. Dette vil sikre, at alle unge med behov får hjælp til at realisere deres potentiale og muligheder. Kommunerne skal garantere, at ingen ung bliver efterladt uden en plan eller en retning, hvad enten det er et job eller en uddannelse.

Erfaringerne fra Hjørring Kommune viser, at en målrettet Ungegaranti kan gøre en stor forskel for unge, der har svært ved at finde deres vej i livet. I samarbejde med lokale virksomheder har Hjørring etableret et system, hvor ingen ung efterlades uden retning. Over 200 lokale virksomheder har forpligtet sig til at tilbyde erhvervspraktik, lærlingepladser og forløb for udsatte unge.

Principper for en kommunal ungegaranti: 

1. Alle unge har et potentiale: Alle unge skal have mulighed for at udvikle deres potentiale og bidrage til samfundet. 

2. Meningsfulde indsatser: Indsatserne skal føre til reel progression og succesoplevelser for den unge. 

3. Lokal frihed til organisering: Kommunerne skal tilpasse Ungegarantien til lokale forhold og ressourcer. 

4. Hjælp fra virksomheder og civilsamfund: Samarbejde med lokale aktører er afgørende for succes. 

5. Samarbejde med uddannelsesinstitutioner: Et tæt samarbejde med uddannelsesinstitutioner er nødvendigt for at sikre kontinuitet og forhindre frafald. 

6. Kontinuitet i overgangene: Særlig opmærksomhed skal rettes mod overgange, hvor unge er særligt sårbare. 

7. Én indgang: Den unge skal have en fast kontaktperson, der koordinerer indsatserne. 

8. Lær af de bedste: Kommuner bør lade sig inspirere af de mest vellykkede løsninger fra andre steder i landet. 

Ved at udbrede Ungegarantien og udvide KUI-målgruppen vil vi sikre, at flere unge får den nødvendige støtte til at træde ind i voksenlivet med de rette værktøjer og muligheder.