Unge Moderater mener, at psykiske sygdomme skal anerkendes på lige fod med fysiske sygdomme. Alle danskere, der rammes af en psykisk lidelse, skal tilbydes en effektiv og hurtig udredning og behandling. Derfor vil vi indføre en udrednings- og behandlingsret i sygehusvæsenet for psykiatriske patienter.

Vores nuværende sundhedsvæsen har ikke ligestillet fysiske sygdomme og psykiske sygdomme. Dette ses både i den økonomiske prioritering, uddannelsesprioritering og behandlingsprioritering.

Unge Moderater mener, at aktiv dødshjælp bøve være lovligt, såfremt visse krav er opfyldt.

Den aktive dødshjælp skal udføres af en læge, og patienten skal være myndig. Unge Moderater mener ikke, at samtykke til aktiv dødshjælp skal kunne gives af hverken forældre eller værge. Herudover skal lægen være overbevist om, at patientens ønske om aktiv dødshjælp er frivilligt og velovervejet. Patienten skal være informeret om sin tilstand og udsigten til eventuel bedring. Patienten skal tilses af mindst én uafhængig læge, der også skal give sin vurdering af patientens tilstand - både fysisk og psykisk. Til sidst mener vi, at en læge skal kunne sige fra, hvis denne ikke ønsker at udføre den aktive dødshjælp.

Unge Moderater går ind for etablering af et omfattende system for regelmæssig opfølgning på unge, der tager antidepressiv medicin, samt en plan for udtrapning, så vi sikrer, at unge ikke forbliver på psykofarmaka i årevis, medmindre det er nødvendigt for den enkelte.

Unge Moderater mener, at borgeres velvære kræver en holistisk tilgang til mental sundhed og velvære, især for unge. Vi tror ikke, at medicin bør være den eneste løsning, bare fordi den er den billigste og nemmeste. Selvom antidepressiv medicin kan være relevant for nogle, mener vi, at den bør suppleres med terapi og alternative behandlingsmetoder. Dette kræver kortere ventetider til psykologer og undervisning om kost og motion for at fremme psykisk sundhed.

Lad os investere i en mental sundhedsstruktur, der prioriterer mennesker over profit og sikrer, at unge får den bedst mulige behandling og støtte til at opnå trivsel og velvære.

Unge Moderater mener, at brugen af kommercielle rugemødre i Danmark bør lovliggøres, så barnløse par får muligheden for at vælge dette som en mulighed, såfremt de ønsker at få børn. Ved at lovliggøre brugen af kommercielt rugemoderskab sikrer vi, at det sker under ordnede forhold i Danmark, at aftalen vil være juridisk bindende, og at vejen til at blive forældre for de mennesker, der ikke kan få børn, bliver væsentligt kortere.

I Danmark er det ikke muligt at indgå en juridisk bindende aftale om, at en kvinde kan bære et barn, som hun efter fødslen er forpligtet til at videregive til andre forældre. Herudover er det forbudt for en tredjepart at formidle kontakt mellem en potentiel rugemor og et barnløst forældrepar, ligesom det for læger er ulovligt at udøve fertilitetsbehandling, hvis kvinden, der skal blive gravid, er rugemor.

Vi mener, at folk med en livmoder selv skal have retten til at bestemme, hvad de bruger den til.

Unge Moderater mener, at det bør indføres som krav, at man tager stilling til organdonation, når man tager kørekort. I stedet for den nuværende model, hvor organdonation er automatisk, mener vi, at alle unge bør tage aktiv stilling til, om de vil være organdonorer.

Ligesom det er lovpligtigt at gennemføre et førstehjælpskursus og afgive en lægeerklæring ved erhvervelse af kørekort, bør det også være et krav at tage stilling til organdonation, når man tager kørekort. Dette vil sikre, at flere tager ansvar og bevidst stiller sig på en aktiv beslutning om deres rolle som organdonor, uden at det bliver et automatisk valg.

Vi mener, at denne ændring vil øge bevidstheden om organdonation og samtidig sikre, at flere unge får mulighed for at bidrage til samfundet ved at tage stilling til denne vigtige sag.

Unge Moderater mener, at borgere, der oplever kriser eller traumer, såsom trafikulykker, vold eller selvmordstanker, bør have direkte adgang til psykologbehandling uden først at skulle henvises af en praktiserende læge. Vi foreslår at indføre en model, der svarer til den ordning, vi har på fysioterapiområdet, hvor patienter kan få adgang til behandling direkte uden lægehenvisning.

Henvisningskategorier 1-9 i psykologordningen er hændelsesudløste og i dag skal borgeren forbi lægen for at få en henvisning. I det psykologerne alligevel vurderer patientens behandlingsbehov og omfanget af det - da retten til at få behandling er hændelsesudløst, og ikke behøver lægefaglig vurdering - kan dette henvisningsskridt spares væk. Den direkte adgang vil imødese både borgeren, som undgår lægebesøg og dermed får en kortere patientvej til behandling, og det vil aflaste almen praksis. 

Herunder de henvisningskategori 1-9, som vi foreslår fremover sker ved direkte adgang for patienter: 

1. har været ofre for røveri, vold eller voldtægt, 

2. har været ofre for trafikulykker eller andre ulykker, 

3. er pårørende til alvorligt psykisk syge personer, 

4. er ramt af en alvorligt invaliderende sygdom, 

5. er pårørende til personer, der er ramt af en alvorligt invaliderende sygdom, 

6. er pårørende ved dødsfald, 

7. har forsøgt selvmord, 

8. har fået foretaget provokeret abort efter 12. graviditetsuge, 

9. inden de er fyldt 18 år, har været ofre for incest eller andre seksuelle overgreb

Unge Moderater mener, at alle tidligere anbragte unge, der har behov for støtte, skal have adgang til ungestøtte, uanset hvor omfattende behovet måtte være. Når man fylder 18 år i Danmark, bliver man myndig og skal stå på egne ben, men for mange tidligere anbragte unge betyder dette, at de bliver overladt til sig selv. Mange af dem har haft en turbulent opvækst, og står nu uden den nødvendige støtte, hvilket kan føre til psykisk ustabilitet og vanskeligheder med at finde deres vej i livet. 

Som følge af barnetslov kan unge i alderen 18 til 22 år søge om ungestøtte, der er tilbud om støtte til unge, der har haft fast  kontaktperson eller været anbragt uden for hjemmet.  Men ungestøtten støtter ikke alle unge, i dag kan en ung få besked om at behovet er for omfattende til ungestøtte. Det er et kæmpe problem hvis ikke samfundet støtter de unge der har allermest brug for det, det er hverken humant eller gavnligt for samfundet. 

Unge Moderater mener, at ledsagerordninger bør kunne forvaltes af personer, som borgeren allerede har en tæt tilknytning til, herunder socialpædagoger ansat på borgerens botilbud. I dag er det ikke muligt at anvende denne ordning for personer med tæt tilknytning, hvilket kan være en begrænsning for både borgeren og medarbejderen. Især for ufaglærte pædagoger, der ofte arbejder på timelønsbasis og ikke kan ansættes på fuld tid, kunne en ledsagerordning være en måde at fastholde medarbejdere i arbejdet, samtidig med at de får økonomisk tryghed.

En tæt tilknytning bør ikke nødvendigvis være et habilitetsspørgsmål. Voksne med handicap, udsatte unge på bosteder eller personer, der modtager støtte på grund af nedsat funktionsevne, kan have gavn af at blive ledsaget af en person, de allerede kender og føler sig trygge ved. At få en ny ledsager kan være en unødig belastning for borgeren, som derfor bør kunne vælge en person med en allerede etableret relation.

Derfor bør det undersøges nærmere, hvordan man kan sikre, at socialfaglige medarbejdere, som ikke kan ansættes på fuld tid, kan blive prioriteret som ledsagere, hvis borgeren ønsker dette. Det er nødvendigt at finde løsninger, der både tager hensyn til borgerens behov og medarbejderens økonomiske situation, samtidig med at der ikke stilles unødvendige barrierer op for etableringen af en ledsagerordning.

Unge Moderater mener, at reglerne omkring ledsagerordninger bør revideres, så det bliver muligt for flere borgere at få tildelt en ledsager, uanset om de modtager § 83 hjælp eller har et fysisk eller psykisk handicap, som vanskeliggør deres udtryksmuligheder. I dag er det ikke muligt at få beskikket en ledsager, hvis man modtager støtte under § 83 i serviceloven, som bl.a. omfatter hjælp til grundlæggende behov som mad, drikke og toiletbesøg. Denne begrænsning betyder, at personer, der har behov for både socialpædagogisk bistand og ledsagelse, ikke kan få den nødvendige støtte til et aktivt og meningsfuldt liv.

Unge Moderater mener, at det bør være op til borgeren, det pædagogiske personale, de pårørende og kommunen at vurdere, om en ledsagerordning kan etableres, og at det ikke kun skal være reglerne, der bestemmer muligheden. Ledsageren bør have frihed til at vurdere, om ordningen kan forvaltes på en ansvarlig måde i forhold til borgerens behov og ønsker. Hvis ledsageren har erfaring med målgruppen, bør det ikke være en hindring, at de tidligere har ydet socialpædagogisk støtte. Det er nødvendigt at sikre, at personer, der har størst behov for støtte, ikke får deres muligheder begrænset, men tværtimod får adgang til en ledsagerordning, der kan hjælpe dem med at få et meningsfuldt aktivitetsliv.

Unge Moderater mener, at der bør oprettes Centre for Kønsidentitet (CKI) i alle landets regioner for at sikre, at alle transpersoner har lige adgang til kønsbekræftende behandling. I dag er der kun tre CKI’er i København, Odense og Aalborg, hvilket betyder, at transpersoner i Region Midtjylland og Region Sjælland skal pendle lange afstande for at få behandling. Dette skaber ikke kun ulighed i sundhed, men medfører også lange ventetider og økonomiske udfordringer, da nogle transpersoner ikke får dækket transportomkostninger, hvis de kommer fra en anden region.

For at undgå disse problemer og sikre lige muligheder for kønsbekræftende behandling, bør der oprettes CKI’er i alle regioner. Dette vil ikke kun nedbringe ventetiderne, men også gøre det muligt for transpersoner at få behandling tættere på deres hjem, hvilket vil reducere transporttid og udgifter. Unge Moderater mener, at det er nødvendigt at sikre lige adgang til sundhed for alle borgere, uanset hvor de bor i landet, og at en udvidelse af CKI’er vil være et vigtigt skridt i den retning.

Unge Moderater mener, at vi bør give førstegangsforældre en helt særlig mulighed for at have 4 uger yderligere barsel med deres barn, så forældrene kan vænne sig til deres nye rolle og ikke skal presses for hurtigt til at sende barnet i institution. At blive forældre og særligt førstegangsforældre er livsomvæltende. Disse ekstra 4 uger skal kunne fordeles som forældrene ønsker det. 

Unge Moderater mener, at alle stoffer skal afkriminaliseres, så indsatsen mod stofbrug i langt højere grad kan rettes mod bedre behandlingstilbud, såfremt personen med stofbrug ønsker hjælp. Afhængighed er en sygdom, og i Danmark straffer vi ikke syge mennesker - vi hjælper dem. Derfor ønskes der også langt bedre hjælp til og behandling af de mennesker, der tager stoffer. Salg af stoffer vil fortsat være ulovligt, men at være besiddelse af stoffer til eget forbrug, og at indtage stoffer, vil gennem en afkriminalisering være lovlig, så vi ikke straffer de mennesker, der har mest brug for samfundets hjælp. Den nuværende restriktive lovgivning på området er forældet, og har længe haft store skadevirkninger på både individ- og samfundsniveau. Vi kan med fordel skele til Portugal, der afkriminaliserede stoffer i 2001, og siden har oplevet gode resultater med afkriminaliseringen.

Unge Modeater ønsker en omfattende tilgang, der inkluderer oplysningskampagner og konkret støtte i  fængslerne for at adressere stof- og alkoholproblemer og for at forhindre tilbagefald og genkriminalitet. 

Vi vil indføre obligatoriske workshops og informationsaftener i fængslerne for alle indsatte. Disse workshops vil fokusere på at oplyse indsatte om konsekvenserne af stof- og alkoholmisbrug og de farer, det medfører for deres helbred, liv og fremtid.For dem, der allerede er misbrugere, vil vi etablere konkrete hjælpeprogrammer inden for fængslerne. Dette omfatter adgang til professionelle rådgivere og behandlere, der kan hjælpe med at diagnosticere og planlægge individuelle behandlingsforløb for brugere af stoffer og alkohol. Vi vil også tilbyde gruppebaserede støtteprogrammer og terapier inden for fængslerne for at skabe et stærkt fællesskab af støtte og forståelse blandt dem, der kæmper med misbrug.

Unge Moderater ønsker at sikre, at flere indsatte får adgang til uddannelse under afsoning. Dette vil fremme reintegration i samfundet samt mindske risikoen for kriminalitetsgentagelser. 

Det vil kræve etablering af omfattende  uddannelsesprogrammer i alle fængsler, udvikling af individuelle  uddannelsesplaner for indsatte, forbedret samarbejde mellem fængselsmyndigheder, uddannelses- institutioner og arbejdsmarkedet samt støtte til indsatte under deres uddannelsesforløb. Data viser, at indsatte ønsker uddannelse og at uddannelse spiller en afgørende rolle i at forhindre gentagen kriminalitet.

Unge Moderater ønsker at tilbyde støtte og struktureret hjælp i 12 uger efter løsladels  for at sikre tidligere indsatte rehabilitering og succesfulde reintegration i samfundet for at mindske de betydelige udfordringer tidligere indsatte har med at genopbygge deres liv og undgå tilbagefald i kriminalitet.

Det vil kræve individuelt tilpassede rehabiliteringsplaner for hver borger. En væsentlig komponent i programmet er mentorordninger, hvor erfarne mentorer samtidig støtter de tidligere indsatte i overgangen til samfundet. Disse mentorer vil ikke blot fungere som rollemodeller, men også som støttepersoner, der kan hjælpe med at navigere i de udfordringer, de står over for. Bolig- og beskæftigelsesstøtte vil også være en vigtig del af programmet, da stabilitet her er en væsentlig del af  rehabiliteringsprocessen. Slutteligt skal der også være adgang til psykologisk støtte og rådgivning for at håndtere eventuelle traumer eller mentale sundhedsproblemer, der kan være resultatet af deres tidligere livsstil.

Unge Moderater mener, at det danske sundhedsvæsen kan markant forbedres ved at nedlægge regionerne og samtidig adressere de udfordringer, der eksisterer i det nuværende IT-system.

Vi stræber efter at etablere 'SygehusDanmark,' en sundhedsforvaltning opdelt i tre søjler: 'akutberedskab,' 'hospital' og 'det nære sundhedsvæsen.' Dette skal skabe et mere tilgængeligt og sammenhængende sundhedsvæsen for alle danskere ved at løse IT-relaterede problemer.

Vi prioriterer et velfungerende akutberedskab i hele landet med omfattende ambulancer og akutlægebiler for at redde liv og reducere ventetider. Samtidig vil 'SygehusDanmark' hjælpe med at eliminere administrative udfordringer og data begrænsninger i IT-systemet, hvilket gør det lettere for patienter at få adgang til deres sundhedshistorik uanset behandlingssted.

Unge Moderater mener ikke, at ens livskvalitet skal afhænge af hvilken kommune man bor i, bare fordi man har et handicap. Derfor mener vi, at der er brug for en styrkelse af dataudveksling mellem de danske kommuner, som minder om den eksisterende nationale og regionale sundhedsregister, som skal så bruges til at udveksle data mellem sagsbehandlerne. Her vil sagsbehandleren dokumentere borgerens behandlingsplaner, støttebehov, hjælpemidler og andre relevante oplysninger. Dette vil gøre det lettere at skifte kommune eller sagsbehandler uden at skulle genstarte mange af sine sagsbehandlinger helt fra bund.

Unge Moderater mener, at der skal gennemføres en omfattende udbredelse af lokale sundhedstilbud af høj kvalitet til hele landet. Det skal være en prioritet at sikre, at borgerne ikke behøver at rejse langt for at modtage behandling.

I Danmark er det afgørende, at sundhedsvæsenet er tilgængeligt for alle borgere, uanset hvor de bor. Desværre oplever vi i dag uligheder i sundhedssystemet, hvor nogle borgere må rejse langt for behandling. Vi bør gøre det mere attraktivt for læger at arbejde i yderområder ved at tilbyde højere løn og sikre overkommelige boliger. Lokale sygehuse bør bevares, når der er dokumenteret behov, for at opfylde Sundhedslovens krav om lige adgang til sundhedsydelser af høj kvalitet uanset borgernes bopæl.

Unge Moderater mener at egenbetalingen på krisecentre bør afskaffes. Det er i forvejen udsatte mennesker, som man dernæst pådutter en omkostning og kan i værste tilfælde afholde de allermest udsatte for at få et ophold på et krisecenter. 

Krisecentre er et tilbud til mennesker i Danmark, der bliver udsat for vold. Det er et midlertidigt ophold, hvor man kan få husly, rådgivning og ro fra voldsudøveren som man evt. bor sammen med eller hvis en voldsudøver ved hvor man bor og man er truet. Mange krisecentre i Danmark har derudover også medarbejdere som er særligt uddannede til æresrelateret vold, hvilket er afgørende for mennesker der udsættes for social kontrol. Det kostede i 2022 91 kroner om dagen og reguleres efter pris-og lønudviklingen. Det gennemsnitlige ophold på et krisecenter er 87 dage, hvilket betyder at det i gennemsnit har kostet knap 8.000 kr.

Unge Moderater mener, at der bør oprettes ydernummerpsykologer på børneområdet for at sikre, at børn og unge får den nødvendige psykologhjælp uden at blive henvist til psykiatrien. Den nuværende mangel på ydernummerpsykologer skaber store udfordringer, og mange familier tvinges til at betale for privat behandling, som ikke dækkes af det offentlige sundhedsvæsen. Særligt uden for hovedstadsområdet er der store geografiske forskelle i adgangen til psykologhjælp, hvilket skaber ulighed, som vi ønsker at adressere.

Ved at tildele ydernumre til børnepsykologer kan vi sikre, at flere børn og unge får den rette behandling uden at skulle vente i lang tid. Samtidig vil dette aflaste psykiatrien og skabe et mere sammenhængende behandlingssystem, hvor psykologer, psykiatere og praktiserende læger arbejder tættere sammen.

Selvom der er bekymring for, at flere ydernumre kan føre til, at nogle speciallæger og psykologer vælger privat praksis, ændrer dette ikke ved, at adgangen til psykologhjælp for børn og unge bør prioriteres højt. Vi mener, at denne ordning vil reducere ventetider og skabe mere lighed i adgangen til nødvendig behandling.