Klima, Miljø
og Forsyning

Unge Moderater mener, at den politiske prioritering og debat i endnu højere grad bør forholde sig til økosystemer, og hvad Danmark kan gøre for at modvirke effekterne på disse.

Økosystemer og deres tjenester kan kort forklares som det store netværk af økologiske funktioner, der hver dag sikrer alle levende arters livskvalitet. I krydsfeltet mellem klima og miljø eksisterer økosystemer og deres indbyrdes tjenester. Biodiversitet er ikke bare biodiversitet — det har en funktion. Urban greening kan fx modvirke Urban Heat Islands, bidrage til økologiske forbindelser nationalt og globalt, og samtidig bidrage til individets mentale velvære.

De fleste økosystemtjenester mennesket i dag har glæde af, er ukendte for individet, hvilket medfører at politiske prioriteringer for begrønning altid kommer til kort — de fokuserer på natur og biodiversitet som fysiske elementer frem for at anskue dem som deres værdi som økosystemtjenester.

Unge Moderater mener, at det bør være muligt at handle med naturkvoter på EU-niveau.

Danmark har et effektivt landbrug, hvorfor det i nogen grad ikke giver mening at omdanne effektivt landbrug til uberørt natur. Det giver bedre mening for planeten i sin helhed, at mindre effektive landbrugsjorder i fx Rumænien bliver omlagt til natur, og at natur i Ungarn opnår beskyttet status, frem for at den danske fødevareeksport skal nedjusteres.

Ved at omlægge vores landbrug formindsker vi ikke behovet for korn i en verden med en voksende befolkning — vi eksporterer blot problemet til et andet sted i verden.

Unge Moderater mener, at vi skal udnytte teknologien til at skabe en mere effektiv affaldssortering. Vi vil gerne gøre mere for miljøet og for genanvendelse, så vi opfylder EU's mål om 55 % genanvendt husholdningsaffald i 2025.

I dag forsøges målet opnået med kildesortering. Kildesortering betyder, at du sorterer for, at andre genanvender. Det betyder, at du har 4 skraldespande i én kommune og 6–8 i andre. Det bør gøres anderledes.

I Norge og Holland benytter man robotteknologi til at sortere plast, så det der kan genanvendes adskilles fra det der mest egner sig til brændsel. Hvor nordmændene har robotanlæggene, genanvender man op til 17 kg plast per indbygger. Ude i landområderne, hvor anlæggene ikke er, er genanvendelsen nede på 4 kg.

Unge Moderater mener, at ny og mere ambitiøs politik på vådlægning af landbrugsjorder skal vedtages, samt at implementeringen af politikken skal fremskyndes.

Vådlægning af lavbundsjorder er et samfundsøkonomisk billigt klimatiltag med et stort CO2-reduktionspotentiale. Allerede vedtaget politik forventes ifølge Klimarådet at udtage ca. 38.000 hektar lavbundsjorder mellem 2021 og 2033, ud af et dyrket lavbundsareal på ca. 170.000 hektar.

Unge Moderater mener, at forurening med miljøfremmede stoffer som PFAS aldrig må kunne ske igen, og at den nuværende forurening skal inddæmmes og oprenses.

Det kræver massive investeringer i teknologier, der kan oprense svært nedbrydelige stoffer som PFAS, samt større opmærksomhed og strammere krav ved arealplanlægning omkring drikkevandsreservoirer, så risikoen for fremtidig forurening mindskes.

PFAS-forurening er måske århundredets største miljøkatastrofe i Danmark. Sundhedsskadelig PFAS er spredt over hele landet og findes i alt fra mennesker, æggeblommer og søer. PFAS ophober sig i blodet og kan føre til bl.a. mindre fødselsvægt for afkom samt forhøjet risiko for kræft.

Unge Moderater mener, at bundtrawl skal forbydes i Danmark. Bundtrawl skader havbundens biodiversitet, ødelægger habitater som det tager årevis at genopbygge, frigiver lagret CO2 og underminerer beskyttelsesinitiativer.

Derfor skal vi indføre et totalforbud som i Norge. Danmark skal være et foregangsland hvad angår biodiversitet på land og i vand. Vi har en forpligtelse til at give et grønt land videre til de næste generationer.

Unge Moderater ønsker et opgør med salg fra bundtrawl. Bundtrawl ødelægger havmiljøerne og forårsager uoprettelig skade i 6 år og frem. Det udleder store mængder CO2 og ødelægger havets biodiversitet.

Et forbud mod salget fra bundtrawl vil forebygge udkonkurrence fra andre lande på markedet og sætter klimahandling i en international kontekst. Derfor går vi ind for, at der i Danmark — og på sigt i Europa — indføres forbud mod salg af fisk og havdyr fanget med bundtrawl.

Man kan indledende indføre en afgift før forbud, som på sigt også skal gælde salg til danske og europæiske virksomheder, som bruger skidtfisk til produktion.

Unge Moderater vil have, at der indføres en målsætning om at reducere den årlige udledning af kvælstof til vandmiljøet med 20.000 tons. Danmark svigter naturen og de kommende generationer ved at fortsætte udledningen af store mængder kvælstof og fosfor til havet, der leder til algevækst og dermed iltsvind og kvælning af fisk, bunddyr og planter.

Områder med iltmangel i Østersøen er blevet tidoblet de sidste 100 år — fra ca. 5.000 km² omkring år 1900 til ca. 60.000 km² i dag.

Den årlige udledning af kvælstof til havet skal ned på samme niveau som omkring 1950 (ca. 38.000 tons om året), før havet kan nå en god økologisk tilstand med genvækst af bundplanter og naturlige niveauer af iltsvind.

Unge Moderater vil have importtilladelsen til RGS Nordic tilbagetrukket, samt at enkeltstående tilladelser til grov forurening skal ophøre.

Tankskibe fyldt med giftigt spildevand kommer sejlende fra Norge til Agersø Sund, hvor det bliver importeret af virksomheden RGS Nordic, som behandler det og lukker det ud i det sydlige Storebælt. Selv efter behandling på renseanlægget er det norske oliespildevand fyldt med miljøskadelige tungmetaller, tjærestoffer og andet kemi langt over grænseværdierne for, hvad vi normalt tillader at udlede i dansk hav.

Miljøstyrelsen havde tidligere givet RGS Nordic en ny importtilladelse, så virksomheden i mange år frem kunne fortsætte med at sejle oliespildevand til deres renseanlæg, der udleder stoffer som PFAS, bly, cadmium og bl.a. et helt kilo kviksølv årligt ud i Agersø Sund.

Unge Moderater mener, at træer der er mere end 100 år gamle automatisk skal vurderes som fredet, så vi i højere grad bevarer naturen i både land og by og skaber større biodiversitet.

I modsætning til mange andre lande har vi i Danmark stort set ingen beskyttelse af træer eller anden natur. I stedet har vi et koncept om "risikotræer", hvor vi fælder alle træer uanset alder, hvis man vurderer at de skaber en risiko for trafikken.

Unge Moderater støtter EU's "Make fast fashion out of fashion", men mener der skal gøres endnu mere — modeindustrien står lige nu for 10 % af verdens udledninger.

I Danmark skal vi have lavet en ordning, der minder om Australiens "Seamless" med fokus på nedbringelse af klimaaftryk i tøjindustrien. Den skal arbejde ud fra følgende principper:

• Skabe incitament til at fremstillingen af tøj er holdbart, genanvendeligt og bæredygtigt.
• Fremme nye modeller for danske tøjproducenter — genbrug, reparation og forlængelse af tøjets levetid.
• Gøre det lettere at indsamle og sortere tøj.
• Kigge på ændring af brugeradfærd for en mere bæredygtig fremtid.

Vi vil tage inspiration fra Frankrigs forslag om regulering af den inhumane reklamering fra brands som Temu og Shein — men gøre det i hele EU og også på sociale medier. Det skal samtidig fremgå tydeligere på hjemmesider, under hvilke sociale og miljømæssige forhold varerne er produceret.

Unge Moderater mener, at rewilding skal være en central del af Danmarks indsats for at løse biodiversitetskrisen og tackle klimaforandringerne.

Rewilding handler om at genoprette naturlige processer og genindføre oprindelige arter og kan skabe robuste økosystemer, der binder CO2, forbedrer vandkvaliteten og styrker biodiversiteten. Samtidig giver det befolkningen adgang til nye rekreative områder.

Vi foreslår konkret:

• Genopretning af naturområder og oprindelige arter — styrker biodiversiteten og skaber økosystemer, der naturligt reducerer CO2-udledninger.
• Etablering af grønne korridorer — sammenhængende naturområder sikrer dyre- og plantearters spredning og genetisk variation.
• Støtte til lokale initiativer som "Vild med Vilje" integreret i både by- og landdistrikter.

Vi ønsker en national rewilding-strategi med offentlig støtte til projekter, der involverer kommuner, private lodsejere og NGO'er — og at rewilding kombineres med vådlægning af lavbundsjorde og bæredygtig naturturisme.

Unge Moderater mener, at "Vild med Vilje" bør være en central del af Danmarks biodiversitetsstrategi for at fremme naturlig flora og fauna i byer og landdistrikter. Ved at lade naturen vokse frit i udvalgte områder kan vi skabe bedre levevilkår for insekter, fugle og andre arter, samtidig med at vi skaber grønne åndehuller for beboerne.

Vi foreslår konkret:

• Vild med Vilje-zoner i byområder og langs veje, hvor naturen får lov at udvikle sig naturligt — med kommunal økonomisk støtte.
• Nye offentlige bygninger og parker bør dedikere en procentdel af deres areal til vilde områder.
• Landbrug og randzoner — landmænd skal opmuntres til at lade områder vokse vildt, særligt omkring vandløb og randzoner.
• Krav i nye boligområder om grønne tage, vertikal beplantning og insekthoteller.

Offentlig oplysning er afgørende. Kommunerne bør lancere kampagner for at fremme forståelsen af biodiversitetens betydning og motivere borgere til at tilpasse deres egne haver.

I en tid præget af global hungersnød og en alarmerende klimakrise er det paradoksalt, at vi i Danmark årligt kasserer 814.000 tons spiselige fødevarer. Det skal der gøres noget ved.

Fødevarestyrelsen har en vigtig rolle i at tilbagekalde og destruere varer, der udgør sundhedsrisici. Men hos Unge Moderater mener vi, at det ikke længere skal være muligt at tilbagekalde produkter, der kun har æstetiske eller kommunikative fejl. Butikkerne skal have frihed til at donere og sælge varer, de kan stå inde for.

Selvfølgelig skal æblemost med risiko for skimmelvækst tilbagekaldes. Men mange af de varer, der i dag tilbagekaldes, er blot fejlmærket med hensyn til allergener eller sprog. Disse fejl gør ikke varerne mindre sikre, så længe forhandleren informerer korrekt.

Derudover er det afgørende at støtte NGO'er, der arbejder for at reducere madspild både lokalt og nationalt.

Unge Moderater mener, at retten til et sundt og rent miljø skal indføres i den danske grundlov, ligesom i mange andre lande som Norge, Frankrig og Schweiz. Det kunne have en ordlyd som artikel §112 i den norske grundlov:

"Alle mennesker har ret til et miljø, som gavner helbredet, og til en natur, hvis produktionsevne og mangfoldighed bevares. Der skal disponeres over naturens ressourcer ud fra langsigtede og grundige betragtninger, som sikrer denne ret også for fremtidens generationer."

Unge Moderater foreslår at indføre en biodiversitetslov — i samme stil som vi har en klimalov. Der er brug for en lov, som fastsætter mål og rammer for den danske biodiversitetsindsats. En sådan lov kan bidrage til at sikre, at de nødvendige biodiversitetsindsatser igangsættes, overvåges og evalueres, så vores tab af biodiversitet kan vendes til en fremgang.

Formålet ville være at sikre et tilstrækkeligt ambitionsniveau, sikre implementeringen af disse ambitioner, sikre videnskabeligt grundet rådgivning til politikere, samt igangsætte udviklingen af konkrete anbefalinger og rapporter vedrørende omstillingsveje til virksomheder, landbruget og regeringen.

Loven bør tage afsæt i anbefalinger og forslag fra Biodiversitetsrådet.

Unge Moderater mener, at reguleringer der står i vejen for den grønne omstilling, skal fjernes. Det er muligt at finde store muligheder for effektivisering og klimavenlige tiltag i forsyningsområdet.

Myndighedernes organisering er en barriere for den grønne omstilling, da ansvaret er fragmenteret og fordelt på 13+ styrelser og ministerier, der hver især arbejder mod egne mål — ifølge en rapport om sektorkobling fra EWII fra september 2021.

Et eksempel på ineffektivitet grundet reguleringsbarrierer: spildevandsselskaber har i dag ikke et incitament til at udvinde energi fra spildevandet i form af fx biogas, da det modregnes i indtægtsrammen. Der spildes i Danmark ca. 50 MW — svarende til en mindre el-patron på et kraftværk — som bare bliver udledt til miljøet, alene grundet reguleringer og administrativ ineffektivitet.

Unge Moderater støtter EU's forslag om CO2-neutrale bygninger fra 2030 og Danmarks fokus på genanvendelse i byggeindustrien. Beton, som i dag kun genanvendes i meget begrænset omfang trods en genanvendelsesmulighed på 12 %, spiller en central rolle.

Vi ønsker desuden at:

• Investere i grønne alternativer til beton og cement — beton alene står for ca. 7 % af Danmarks CO2-udledninger.
• Indføre tilskud til grønne byggerier — i dag er det vanskeligt at opnå støtte til opførelse af grønne boliger.

Byggeindustrien skal spille en aktiv rolle i den grønne omstilling. Ved at fremme bæredygtige materialer og metoder kan vi reducere sektorens miljøpåvirkning.

Unge Moderater mener, at vi bør prioritere atomkraft som en mulig energikilde. Det må dog ikke ske på bekostning af sol- og vindenergi, som vi fortsat skal satse massivt på.

Vi er åbne for et eventuelt samarbejde med andre EU-lande om at opføre fælles kraftværker andre steder end på dansk jord. Vi ønsker desuden at afskaffe forskningsforbuddet mod atomkraft.

Frygten for atomkraft er, set i lyset af nyere tids forskning, irrationel. Det er til skade for den grønne omstilling at afskrive atomkraft som en mulig løsning. Atomkraft er ren og sikker strøm, der ikke afhænger af hverken sol eller vind for at producere energi. Der er fundet holdbare løsninger til opbevaring af atomaffald, og kraftværkerne udgør en god løsning inden for vedvarende energikilder.

Unge Moderater støtter op om idéen om fusionskraft som bæredygtig energikilde. Vi mener forskning i fusionskraft er vigtig, fordi den baner vejen for en række grønne muligheder.

Fusionskraften er bæredygtig — brændstoffet er tung brint, som findes i havvandet. Vi har altså brændstof nok til at dække hele jordklodens behov i flere milliarder år alene ved fusion. Den er mere sikker end fissionskraft og kan ikke gå ned, nedsmelte eller gå i stykker på samme måde. Den udleder kun små mængder radioaktivt affald, som efter ca. 100 år vil stoppe med at være radioaktivt.

Den udløser samtidig meget grøn energi uden drivhusgasudledning, og det vil være muligt at styre hvornår den producerer energi — i modsætning til vind- og solenergi. Forskerne anslår at prisen hurtigt vil falde og være på niveau med andre energikilders priser.

Forskning i fusionskraft skal tages seriøst og prioriteres. Vi når ikke målet i klimakampen ved kun at satse på ét parameter — vi bliver nødt til at satse på mange løsninger.

Unge Moderater mener, at elnettet for fremtiden skal være mere fleksibelt og kraftigt udbygget. Danmark står over for udfordringer med spidsbelastninger, hvilket fører til høje energipriser. Tyskland betaler til tider Danmark for at afbryde vindmølleparker på grund af overbelastning.

En løsning kunne være opførelsen af PtX-værker i Vest- og Nordjylland eller oprettelsen af et samfundsbatteri. Samfundsbatteriet kan inkludere fjernvarmenettet med potentiale for termisk energilagring og fleksible tilslutninger fra private hjem, virksomheder og offentlige bygninger.

Ved at udbrede fleksible platforme kan forbrugerne i perioder med overskud justere temperaturer i hjemmet, oplade batterier eller øge varmeapparaterne. Med fleksibilitet kan øget elforbrug fordeles til tider med tilgængelig kapacitet, hvilket mindsker behovet for yderligere netudvidelser.

Unge Moderater mener at gøre det nemmere at oprette og deltage i lokale energifællesskaber, hvor lokalsamfund kan gå sammen om at opføre grøn energiproduktion i form af vindmøller eller solceller — og dermed skabe en ny grøn andelsbevægelse.

En stor fordel ved energifællesskaber er også, at behovet for energitransmissionsinfrastruktur reduceres. Staten skal være behjælpelig med at etablere disse energifællesskaber, da det er en stor opgave for lokalsamfundet alene. Den hjælpende hånd er afgørende for at fællesskaberne bliver til lokalsamfundets fordel og ikke velhavende aktører i lokalområdet.

De første der skal hjælpes, er de olie- og gasafhængige lokalsamfund, hvor der ikke er mulighed for fjernvarme.

Unge Moderater mener, at det skal være nemmere at godkende grønne energi- og infrastrukturprojekter, selvom det nogle gange vil ske på bekostning af natur i lokalområdet — vel vidende om, at meget mere natur skal beskyttes og genoprettes andre steder, end der mistes til vindmøller og havneudvidelser.

Energiinfrastruktur, som skal producere grøn energi, samt den infrastruktur der skal varetage opførelsen af energiinfrastruktur, bliver bygget for langsomt. Miljøgodkendelser og hensyntagen til naboer og naturen har for eksempel ledt til en stilstand i opstillingen af nye landvindmøller i Danmark, samt en hæmmet udrulning af havvind.

Det er et tveægget sværd — for både vedvarende energikilder og natur og miljø er vigtige.

Unge Moderater mener, at et forbud mod olie- og gasfyr er nødvendigt for at sikre den grønne omstilling. På trods af at mange allerede vælger olie- og gasfyr fra, er der stadig tusindvis af husholdninger, der benytter disse opvarmningsformer. Da gasfyr har en levetid på op til 18 år, vil vi fortsat have gas i danske hjem i over et årti, og denne udvikling må stoppes.

Danmark skal positionere sig som et grønt foregangsland inden for vedvarende energi. Et forbud mod gasfyr bør ikke opfattes som en begrænsning, men derimod som en mulighed for at fremme brugen af grøn energi, der vil komme alle til gode.

Dette skridt vil bane vejen for yderligere grønne incitamenter og guide Danmark mod en bæredygtig fremtid, som vi alle kan være stolte af.

Unge Moderater mener, at vertical farming bør integreres i Danmarks fremtidige byplanlægning og fødevarepolitik som en løsning på klimaudfordringer og lokal fødevareproduktion. Teknologien gør det muligt at dyrke fødevarer indendørs under kontrollerede forhold, hvilket reducerer transportens CO2-udledning og styrker forsyningssikkerheden i tæt befolkede områder.

Vi foreslår følgende:

• Forskning og innovation — staten bør investere i teknologier som energieffektive LED-lys, automatisering og integration af vedvarende energikilder.
• Urban farming-zoner — kommuner bør udpege områder til vertical farming i uudnyttede byrum og industriområder.
• Grønne incitamenter — vertical farms der anvender energieffektive løsninger og vedvarende energi, skal have adgang til skattefordele eller tilskud.
• Støtte til opstart og innovation — offentlige tilskud og pilotprojekter skal støtte nye virksomheder inden for vertical farming.

Vertical farming kan styrke Danmarks førerposition inden for grøn teknologi og fødevareproduktion.

Unge Moderater mener, at GMO-teknologi skal anvendes ansvarligt for at skabe et klimamodstandsdygtigt og bæredygtigt landbrug. Med de rette reguleringer kan GMO-afgrøder reducere CO2-udledninger, øge modstandsdygtigheden mod ekstreme vejrforhold og mindske behovet for kemiske sprøjtemidler.

Vi foreslår konkret:

• Streng regulering og miljøvurdering — nye GMO-afgrøder skal underlægges grundige miljøvurderinger.
• Klimaoptimerede afgrøder — fokus på udvikling af GMO-afgrøder, der kræver mindre vand, er resistente over for tørke og kan optage mere CO2.
• Retfærdig adgang for landmænd — små og mellemstore landbrug skal sikres adgang til GMO-teknologi uden afhængighed af multinationale selskaber. Landmænd bør have ret til at gemme og genbruge frø.
• Diversificerede landbrugssystemer — fremme af GMO-afgrøder, der støtter diversitet.
• Samarbejde med EU og internationale organisationer for at sikre høje standarder for miljøbeskyttelse.

Monitorering og justering af GMO-politikker vil sikre, at teknologien forbliver en løsning, der fremmer både landbrug, klima og miljø.