For Unge Moderater handler økonomi om at sætte de rammer rigtigt, der afgør om det kan betale sig at arbejde, investere og etablere sig i Danmark.
Vi tror på et skattesystem der belønner risikovillighed frem for at straffe den. Vi tror på et arbejdsmarked der er fleksibelt nok til at tiltrække og fastholde de talenter vi mangler. Og vi tror på et offentligt system der bruger ressourcerne klogt, ikke ophober bureaukrati oven på bureaukrati. Danmark vinder den globale konkurrence ved at gøre det lettere at skabe noget her, ikke sværere.
Skat & Investering
Unge Moderater mener, at man bør undersøge den svenske boligmodel, hvor man beskatter 22% af gevinsten og hvor man kan trække 50% fra i tilfælde af et tab. I Sverige tillader man desuden, at man kan overføre gevinsten i et nyt låneoptag og dermed udskyde skattebetalingen til man forlader boligmarkedet.
Unge Moderater mener, at der bør åbnes mulighed for, at førstegangskøbere på boligmarkedet kan anvende en del af deres pensionsopsparing som indskud. Dette øger især unge førstegangskøberes adgang til boligmarkedet, samtidig med at det lemper udfordringer med tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.
Forslaget skal ses i lyset af den historiske stigning i boligpriserne og den markante vækst i pensionsopsparinger, hvor mange unge begynder tidligt at indbetale. Ordningen bør implementeres gradvist med et beløbsloft for at begrænse risikoen for store økonomiske stød på boligmarkedet.
Unge Moderater mener, at for at styrke Danmarks konkurrenceevne på erhvervsområdet bør selskabsskatten sænkes fra 22% til 15%. Samtidig vil Unge Moderater indføre en udbytteafgift for indkomster over topskattegrænsen for at sikre, at nedsættelsen ikke udnyttes til at reducere topskatten, men udelukkende anvendes til at fremme dansk erhvervsliv.
En lavere selskabsskat kan fremme økonomisk vækst og produktivitet. Det vil tiltrække flere investeringer og virksomheder, som vil skabe flere job. Finansieringen sker ved at skære i den brede erhvervsstøtte.
Unge Moderater mener, at i stedet for at beskatte aktiesparekontoen efter lagerprincippet, burde man først beskattes, når man trækker pengene ud af aktiesparekontoen.
Aktiesparekontoen er blevet en populær måde at investere i aktier og værdipapirer for mange danskere. I dag beskattes man med 17% af afkastet, som opgøres efter lagerprincippet ved årets udgang. Ved at ændre beskatningen bliver det udelukkende det beløb, der trækkes ud, som beskattes, og man undgår dermed at betale skat af gevinster, man endnu ikke har realiseret.
Unge Moderater mener, at det er nødvendigt at afskaffe lagerbeskatningen og erstatte den med et realisationsbaseret skattesystem.
Danmark har haft det laveste antal børsnoteringer i Norden i løbet af de seneste fem år. Lagerbeskatningen har spillet en betydelig rolle i dette og har fået betegnelsen "skatten fra helvede" på grund af de store likviditetsproblemer, den skaber, særligt for iværksættervirksomheder, der skal betale skat af gevinster de ikke har realiseret. Afskaffelsen af lagerbeskatningen ville tilskynde iværksættervirksomheder til at skaffe mere kapital og dermed markant øge væksten, hvilket i sidste ende ville føre til en højere skatteindtægt for staten.
Unge Moderater mener, at ejendomsværdiskatten skal lettes for boliger, som er ejerens primære residens, og potentielt hæves for boliger, som ikke er ejerens primære residens.
Vi ser, at det er svært at komme ind på boligmarkedet med oppustede priser. Denne lettelse er som udgangspunkt et incitament for en større andel af den danske befolkning til at have mulighed for at eje egen bolig. Unge Moderater er åbne over for, at skattelettelsen finansieres ved at hæve ejendomsværdiskatten for boliger, der ikke er primær residens. Grundskylden forbliver uændret af dette forslag.
Unge Moderater mener, at vi bør afskaffe top-topskatten og i stedet være stolte af, at mennesker i Danmark er så værdiskabende for danske virksomheder, at disse betaler sine medarbejdere en høj løn, og at disse mennesker dermed betaler en stor andel af deres løn i skat.
Top-topskatteydere betaler i gennemsnit mange gange mere i skat end den gennemsnitlige dansker. Undersøgelser gennemført af Dansk Erhverv og CEPOS har vist, at det forventede skatteprovenu er overvurderet og kan risikere at blive en underskudsforretning, hvis blot 350 af de ca. 8.600 danskere med en indkomst over 2,5 millioner skifter til forskerordningens 33%.
Unge Moderater mener, at pensionsafkastskatten (PAL-skatten) på 15,3% skal afskaffes. Den skaber en skævvridning mellem lønmodtagere og selvstændige, hvor lønmodtagere beskattes markant hårdere (op til ca. 68% effektiv beskatning) end virksomhedsejere (ca. 55%), hvilket underminerer incitamentet til pensionsopsparing og er uretfærdigt.
Forslaget er at afskaffe PAL-skatten og finansiere det ved at fjerne det ekstraordinære pensionsfradrag og indføre 8% arbejdsmarkedsbidrag på pensionsudbetalinger. Dette flytter beskatning til udbetaling, så renters rente-effekten udnyttes fuldt, og stadig med hårdere beskatning af pension end via selskab, men mere ligeligt.
Unge Moderater foreslår en reform, hvor ATP i højere grad må investere i aktier og alternative aktiver, som historisk har givet langt bedre afkast. ATP forvalter over 700 mia. kr. på vegne af danske pensionsmodtagere, men har i perioden 2020–2024 leveret et afkast på -1,6%.
Vi forestiller os en model som minder om Norges oliefond, der i samme periode leverede et overskud på +43,2%. Her vil ATP være adskilt fra Udbetaling Danmark, og investeringsstrategien en helt anden. ATPs investeringsstrategi er for defensiv og skaber ikke tilstrækkelig værdi for danskerne. Derudover er ATP overfinansieret og udbetaler kun ca. 20 mia. kr. årligt.
Arbejdsmarked & Velfærd
Unge Moderater ønsker at forkorte dagpengeperioden fra 2 år til 1 år, så endnu flere kommer i beskæftigelse hurtigere. Det er ikke urealistisk at finde et nyt arbejde inden for et år, særligt ikke når undersøgelser viser, at den gennemsnitlige ledighedsperiode er på 4,3 måneder.
Hvis en person er på dagpenge, fordi vedkommende reelt ikke kan arbejde i en periode, findes der andre ydelser der er mere relevante for personen. Dagpenge skal ses som en midlertidig støtte til at komme i arbejde, ikke som en længerevarende trædepude.
Vedtaget med en bred aftale i april 2025 (regeringen, LA, K, DF og RV). Reformen sparer 3 mia. kr. på beskæftigelsesområdet og fjerner over 500.000 tvungne samtaler om året. Kommunerne bestemmer nu selv, hvordan de organiserer beskæftigelsesindsatsen.
Unge Moderater mener, at jobcentrene skal beskæres med 3 mia. årligt. Det vil fritstille en del af de ansatte i jobcentrene, der i stedet kan finde jobs i virksomheder, der mangler arbejdskraft.
De 3 milliarder skal findes i en reducering af udgifterne til administration samt en omlægning af betalingsmodellen til jobcentrene, så de betales 100.000 kr. pr. person, de får i job. Modellen skal også kunne benyttes af private aktører. Ledige finder typisk job uden hjælp fra kommunen. En undersøgelse fra 2019 viser, at 92% af nyansatte lønmodtagere svarer, at de fandt et job på egen hånd.
Unge Moderater ser det kommunale selvstyre som afgørende for Danmark. Her administreres borgernære områder som folkeskolen, børn- og ungetilbud og by- og landdistriktsudvikling, og selvstyret er centralt for, at borgerne kan komme til orde om de ting, som er centrale for deres hverdag.
Samlet set bruger kommunerne omkring 11% af Danmarks BNP på sine opgaver. Det høje forbrug kræver stærk makroøkonomisk styring, som man har i dag. Det må imidlertidigt anerkendes, at der er nogle (især mindre) kommuner, som har udfordringer med at levere velfærd inden for deres givne ramme. Unge Moderater mener, at mindre kommuner i regi af sundhedsrådene bør oprette tværkommunale indsatser for at skabe stærkere faglige miljøer.
Vedtaget med den brede beskæftigelsesreform i april 2025. Staten fjerner kravet om, at kommuner skal have et jobcenter. Kommunerne bestemmer selv, om og hvordan de vil organisere indsatsen. Reformen er Danmarkshistoriens største forenkling af beskæftigelsessystemet.
Unge Moderater ønsker at lukke jobcentrene i deres nuværende form og erstatte dem med en mere effektiv og fleksibel model, der bygger på samarbejde med private aktører og digitale løsninger. Vi mener, at et moderniseret beskæftigelsessystem skal være mere målrettet, mindre bureaukratisk og bedre tilpasset både de lediges behov og arbejdsmarkedets efterspørgsel.
Jobcentrene i Danmark er en central del af beskæftigelsessystemet, men gennem årene har der været stigende kritik af deres effektivitet og evne til at hjælpe ledige i arbejde. Mange oplever systemet som bureaukratisk, ineffektivt og i nogle tilfælde demotiverende for både borgere og virksomheder.
Unge Moderater mener, at private aktører og åbning af private botilbud skal tages i brug for at aflaste kommunale tilbud og understøtte brugernes frie valg. Vi ønsker derfor en iværksætterpakke henvendt til at bistå opstart af private botilbud.
Iværksætterpakken kan inkludere tilskud til startkapital, lånefordele, advokatbistand, rådgivning og etablering af kommunesamarbejde. Ankestyrelsen beretter om mangel på tilbud til mennesker med svære psykiatriske lidelser og længerevarende botilbud. Åbning af flere private botilbud kan imødekomme dette behov og give kommuner og borgere flere valgmuligheder.
Unge Moderater vil hæve fradraget for SU-modtagere, så flere studerende kan se en reel fordel i at tage et deltidsarbejde. I dag vil de fleste SU-modtagere opleve at blive beskattet af den først tjente krone, såfremt de har et studiejob mens de modtager SU. Dette gør at mange fravælger lavtbetalte deltidsjobs, der hverken pynter på CV'et eller giver studierelevant erfaring.
Denne ordning kendes eksempelvis for grønlandske studerende, hvor de har et ekstra fradrag, så de først skal betale skat, hvis de tjener over 53.560 kr. om året. En lignende ordning for alle SU-modtagere ville give studerende et reelt incitament til at gå ind på arbejdsmarkedet og give arbejdsmarkedet adgang til mere arbejdskraft.
Unge Moderater mener, at pensionssystemet skal gennemgå en markant reform for at sikre bæredygtigheden i fremtiden. Der bruges allerede i dag omkring 150 mia. om året, og tallet vil blot stige i takt med, at vi bliver flere og flere ældre.
Pensionssystemet skal baseres på individuel opsparing frem for en demografisk betinget fordelingsmodel. Vi foreslår et system, hvor aktive på arbejdsmarkedet er forpligtet til at bidrage til deres pension, for lønmodtagere primært via arbejdsmarkedspensionen, for selvstændige baseret på alder og virksomhedens overskud. For dem, der er uden for arbejdsmarkedet, skal staten tage ansvar for opsparingen. Den enkelte borger skal have fuld kontrol over sin pension, og indkomst ved siden af skal ikke modregnes.
Unge Moderater mener, at en del af pensionsopsparingen bør øremærkes til fremtidig hjemmehjælp og ældrepleje. Den demografiske udvikling lægger pres på den nuværende ældrepleje, og det er derfor nødvendigt at gentænke væsentlige strukturelle elementer.
Ved vores reform vil det blive muligt for den enkelte borger at planlægge sin alderdom mere præcist uden bekymring for politiske udviklinger, og det vil sikre, at ældreplejen ikke bliver en politisk byrde, men en rettighed. Derudover ser vi positivt på en mere privat opsparingsmodel samt mulighed for at tilkøbe ydelser i ældreplejen, hvilket vil frigøre det offentliges ressourcer på sigt.
Unge Moderater mener, at Danmark skal investere i national udvikling og produktion af våben og forsvarsteknologi. Danmark er i stigende grad afhængig af udenlandske leverandører af forsvarsmateriel, hvilket gør os sårbare i en usikker tid.
En dansk våbenproduktion vil reducere denne afhængighed og styrke vores rolle i det europæiske forsvarssamarbejde. Samtidig vil det styrke sikkerhedspolitikken og økonomien ved at skabe job og fremme innovation i droneteknologi, cyberforsvar, kunstig intelligens og mere. Med usikre globale forsyninger skal Danmark kunne producere egne våben for at sikre evnen til at forsvare os selv og vores allierede.
Udenlandsk Arbejdskraft
Unge Moderater mener, at det er på tide at se ud over EU's grænser og udforske mulighederne for at tiltrække arbejdskraft fra lande uden for EU. Danmark kommer til at mangle op mod 90.000 fuldtidsansatte i fremtiden, og vi bør trække inspiration fra Tyskland og indgå aftaler med lande uden for Europa, særligt fokuseret på samfundskritiske områder.
Der bør undersøges muligheder for at indgå aftaler om uddannelsesprogrammer, med formål at uddanne kvalificeret arbejdskraft til arbejde i det pågældende land og til Danmark. Hele uddannelsesforløbet bør følges op med undervisning i det danske sprog, kultur og normer, som skal gennemføres og bestås for at opnå eksamen.
Unge Moderater mener, at internationale ansøgere også bør have en sikker retsstilling. Vi foreslår at afskaffe formodningsreglen og i stedet implementere et mere veldokumenteret og kriteriebaseret grundlag for at afvise ansøgninger.
Den nuværende formodningsregel gør det muligt at afvise internationale arbejdstagere på deres ansøgning om opholdstilladelse baseret på en formodning. Unge Moderater mener ikke, at det er rimeligt eller hensigtsmæssigt, at virksomheder bliver tvunget til at afvise nødvendig arbejdskraft på grund af en formodning.
Unge Moderater mener, at Danmark burde belønne de flygtninge, der integrerer sig og bidrager til det danske samfund gennem arbejde og uddannelse, ved at give dem mulighed for at forlænge deres ophold. De flygtninge, der har opnået faglige kompetencer som vi har brug for, bør kunne ændre deres opholdsgrundlag mere gnidningsløst, fra flygtning til dansk arbejdstager.
Omkring 39% af alle 21- til 64-årige danske flygtninge var beskæftiget i 1. kvartal 2023, og størstedelen af unge flygtninge påbegynder en uddannelse i Danmark. De bidrager til og integrerer sig i det danske samfund, men på grund af stramme regler mister nogle deres opholdsgrundlag. Det skal der gøres noget ved.
Unge Moderater mener, at danske virksomheder bør have lettere og hurtigere adgang til at tiltrække international arbejdskraft på korttidsophold. Især bør det gøres nemmere for udlændinge, der besøger Danmark på korttidsophold gentagne gange.
Dette kan opnås ved at forlænge gyldigheden af opholds- og arbejdstilladelser samt biometriske data til omkring et år, i stedet for at skulle starte processen forfra hver gang. Fast-track-godkendte virksomheder har allerede ret til at ansætte udenlandske medarbejdere i op til 90 dage, men udfordringen er, at der kræves gentagne ansøgninger og gebyrer, når der hyres kortvarig arbejdskraft.
Unge Moderater mener, at det bør være lettere for udlændinge at skifte job eller branche, selv til stillinger med lavere løn, under normale løn- og arbejdsvilkår.
I dag har Danmark et fleksibelt arbejdsmarked, men desværre gælder denne fleksibilitet ikke for udlændinge. Kravet om forudgående tilladelse fra SIRI skaber unødvendigt bureaukrati. Vi foreslår at erstatte det med en proces, hvor udenlandske arbejdstagere blot informerer SIRI om jobskift, hvorefter myndigheden vurderer ansættelsen inden for en måned, for at sikre at korrekte løn- og ansættelsesvilkår gælder.
Unge Moderater mener, at der bør indføres en forpligtelse til at afslutte al sagsbehandling af opholds- og arbejdstilladelser inden for én måned, i stedet for de nuværende frister på 1–3 måneder, som sjældent overholdes.
Undtagelser bør kun gælde i tilfælde, hvor der mangler nødvendige oplysninger, eller hvor der er tvivl om gældende løn- og ansættelsesvilkår. Derudover skal processen gøres transparent ved, at både virksomheder og medarbejdere får adgang til et digitalt system med løbende opdateringer.
Unge Moderater mener, at vi bør sænke beløbsgrænsen til en årlig lønindtægt på 300.000 kroner. Lige nu er beløbsgrænsen for opholds- og arbejdstilladelse i Danmark en årlig lønindtægt på godt 408.000 kroner.
Ved at sænke grænsen til 300.000 kr. om året vil det blive nemmere for Danmark at tiltrække kvalificeret arbejdskraft på områder, hvor vi i høj grad mangler den, eksempelvis i ældreplejen. Det vil også gøre det muligt for mindre virksomheder at ansætte udenlandsk arbejdskraft, og vi mener generelt, at det skal være nemmere for virksomheder at rekruttere udenlandsk arbejdskraft, hvis den nødvendige arbejdskraft ikke kan findes herhjemme.
Unge Moderater mener, at kravet om udbetaling af løn til dansk bankkonto bør afskaffes, da det medfører unødvendigt bureaukrati for både virksomheder og myndigheder. Der har været flere tilfælde, hvor virksomheder har haft besvær med at ansætte international arbejdskraft, fordi de ikke har kunnet udbetale løn til medarbejdere uden dansk bankkonto.
Kravet om en dansk bankkonto blev indført for at give myndighederne mulighed for nødvendig kontrol. Uanset om lønnen udbetales til en dansk eller en udenlandsk bankkonto, skal det indberettes til e-Indkomst, hvor der allerede er mulighed for samme form for kontrol. Kravet er dermed overflødigt.