Økonomi og Erhverv

Unge Moderater mener, at der bør åbnes mulighed for, at førstegangskøbere på boligmarkedet kan anvende en del af deres pensionsopsparing som indskud. Dette øger især unge førstegangskøberes adgang til boligmarkedet, samtidig med at det lemper udfordringer med tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.

Forslaget skal ses i lyset af, at vi i de seneste år har set en historisk stigning i boligpriserne, hvilket yderligere komplicerer adgangen til boligmarkedet for førstegangskøbere, der allerede står over for udfordringer. Samtidig har vi også oplevet en markant vækst i pensionsopsparinger, hvor mange unge begynder tidligt at indbetale til deres pension. Ordningen bør implementeres gradvist, med et beløbsloft, for at begrænse risikoen for store økonomiske stød på boligmarkedet.

Unge Moderater mener, at for at styrke Danmarks konkurrenceevne på erhvervsområdet bør selskabsskatten sænkes fra 22% til 15%. Samtidig vil Unge Moderater indføre en udbytteafgift for indkomster over topskattegrænsen for at sikre, at nedsættelsen af selskabsskatten ikke udnyttes til at reducere topskatten, men udelukkende anvendes til at fremme dansk erhvervsliv.

I Danmark er vores økonomi afhængig af et konkurrencedygtigt erhvervsliv på det globale marked. En lavere selskabsskat, som allerede er konkurrencedygtig, ifølge Produktivitetskommissionen, kan yderligere fremme økonomisk vækst og produktivitet. Det vil tiltrække flere investeringer og virksomheder, som vil skabe flere job.

Unge Moderater mener, at i stedet for at beskatte aktiesparekontoen efter lagerprincippet, burde man først beskattes, når man trækker pengene ud af aktiesparekontoen.

Aktiesparekontoen er blevet en populær måde at investere i aktier og værdipapirer for mange danskere. I dag beskattes man med 17% af afkastet på aktiesparekontoen, hvor afkastet opgøres efter lagerprincippet ved årets udgang. Ved at ændre beskatningen bliver det udelukkende det beløb der trækkes ud af aktiespoarekontoen, som beskattes.

Unge Moderater mener, at det er nødvendigt at afskaffe lagerbeskatningen og erstatte den med et relationsbaseret skattesystem. 

Danmark har haft det laveste antal børsnoteringer i Norden i løbet af de seneste fem år. Lagerbeskatningen har spillet en betydelig rolle i dette og har derfor fået betegnelsen "skatten fra helvede" på grund af de store likviditetsproblemer, den skaber, især for iværksættervirksomheder, der skal betale deres skat. trussel. Afskaffelsen af lagerbeskatningen ville tilskynde iværksættervirksomheder til at skaffe mere kapital og dermed markant øge væksten, hvilket i sidste ende ville føre til en højere skatteindtægt for staten.

Unge Moderater mener, at ejendomsværdiskatten skal lettes for boliger, som er ejerens primære residens, og potentielt hæve ejendomsværdiskatten for boliger, som ikke er ejerens primære residens. 

Vi ser, at det er svært at komme ind på boligmarkedet med oppustede priser. Denne lettelse er som udgangspunkt et incitament for en større andel af den danske befolkning til at have mulighed for at eje egen bolig. 

Unge Moderater er åben overfor at skattelettelsen potentielt finansieres ved at hæve ejendomsværdiskatten for de boliger, der ikke er primær residens. Der findes allerede undtagelser, som sænker ejendomsværdiskatten, såsom for pensionister. Grundskylden forbliver uændret af dette forslag.

Unge Moderater ønsker at forkorte dagpengeperioden fra 2 år til 1 1 ½ år, så endnu flere kommer i beskæftigelse hurtigere. Det er ikke urealistisk at finde et nyt arbejde inden for halvandet år, og hvis en person er på dagpenge, fordi vedkommende reelt ikke kan arbejde i en periode, findes der andre ydelser, der er mere relevante for personen. Dagpenge skal ses som en midlertidig støtte til at komme i arbejde - ikke som en længerevarende trædepude.

Unge Moderater mener, at jobcentrene skal beskæres med 3 mia. årligt.

Det vil fritstille en del af de ansatte i jobcentrene, der i stedet kan finde jobs i virksomheder, der mangler jobs. De 3 milliarder skal findes i en reducering af udgifterne til administration samt en omlægning af betalingsmodellen til jobcentrene, så de betales 100.000 kr. pr. person, de får i job. Betalingsmodellen skal også kunne benyttes af private aktører, der ønsker at skabe en virksomhed med øje for at få arbejdsløse i beskæftigelse. Ved at beskære jobcentrene med 3 mia., kan vi stadig bruge 9 mia. til at føre en aktiv arbejdsmarkedspolitik, samtidig med at vi gennem betalingsmodellen kan skabe incitament for private virksomheder til at finde løsninger, der kan bringe ubeskæftigede borgere i arbejde. Ledige finder typisk job uden hjælp fra kommunen.

En undersøgelse fra 2019 viser, at 92 pct. at nyansatte lønmodtagere svarer, at de fandt et job på egen hånd. Ligeledes er der undersøgelser der viser, at det lige nu koster jobcentrene i nærheden af ½ million kroner at få en ledig i job. Den høje pris skal ses på baggrund af mentorordninger, vejledning, opkvalificering, løntilskud, hjælpemidler og befordringer. I Danmark bruger vi ekstremt mange penge på en aktiv arbejdsmarkedspolitik. Jobcentrene koster godt 13,5 mia. årligt, og spiller ingen nævneværdig rolle, når det kommer til at få arbejdsløse i job.

Unge Moderater ønsker større kommunalt selvstyre og ser at første skridt er at lempe kraftigt på budgetloven. Vi mener at de, der ved bedst om lokale forhold, er de lokale. Det er hele grundlaget bag tanken om kommunen - nogenlunde selvstyrende politiske organisationer, der kan administrere, udvikle og drifte borgernære områder såsom folkeskolen, børn- og ungetilbud og by- og landdistriktsudvikling. 

På trods af Danmarks lille arealmæssigt størrelse må der imidlertid erkendes, at der er store forskelle mellem Frederikshavn og Frederiksberg. Mest berømt har dette betydet, at man fra statens side hvert år har det såkaldte omprioriteringsbidrag, der skulle udligne kommunerne nogenlunde økonomisk. Dette løser ikke problemet, da de går dybere end monetære ressourcer.

I dag er kommunernes budgetter delt ind i en anlægs- og serviceramme, og begrænset fra statens side mht. hvor meget man og til hvilke formål der totalt må bruges, hvilket reguleres efter budgetloven af 2014. På samme tid, som det er vigtigt at sørge for at kommunerne bruger danskernes hårdt tjente penge retfærdigt og ordentligt, er det også vigtigt at kommunerne i større grad ikke behøver at være skræmte for at skulle nedprioritere centrale velfærdsområderne, fordi kommunen har mange ressourcekrævende personer.

Unge Moderater mener, at pensionssystemet skal gennemgå en markant reform for at sikre bæredygtigheden i fremtiden. Der bruges allerede i dag omkring 150 mia. om året, og tallet vil blot stige i takt med, at vi bliver flere og flere ældre.

Først og fremmest skal pensionssystemet baseres på individuel opsparing frem for en demografisk betinget fordelingsmodel. Dette vil minimere risikoen ved demografiske skift og gøre systemet mindre sårbart over for politiske ændringer.

Vi foreslår et nyt system, hvor aktive på arbejdsmarkedet, herunder både lønmodtagere og selvstændige, er forpligtet til at bidrage til deres pension. For lønmodtagere vil denne opsparing primært være i form af arbejdsmarkedspensionen, der aftales med arbejdsgiveren. Selvstændige skal også bidrage, men det vil være baseret på faktorer som alder og virksomhedens overskud. For dem, der er uden for arbejdsmarkedet, mener vi, at staten skal tage ansvar for opsparingen. 

Endelig vil vi opfordre til et system, hvor den enkelte borger har fuld kontrol over sin pension. Dette betyder, at hvis de ønsker at arbejde ved siden af, vil deres indkomst ikke blive modregnet i deres pension, da pensionen er deres egen opsparing og ikke en social ydelse

Unge Moderater mener, at en del af pensionsopsparingen bør øremærkes til fremtidig hjemmehjælp og ældrepleje. Den demografiske udvikling lægger pres på den nuværende ældrepleje, og det er derfor nødvendigt at gentænke væsentlige strukturelle elementer. Ved vores reform vil det blive muligt for den enkelte borger at planlægge sin alderdom mere præcist uden bekymring for politiske udviklinger, og det vil sikre, at ældreplejen ikke bliver en politisk byrde, men en rettighed.

Derudover ser vi positivt på en mere privat opsparingsmodel samt mulighed for at tilkøbe ydelser i ældreplejen, hvilket vil frigøre det offentliges ressourcer i ældreplejen på sigt.

Unge Moderater mener, at det er på tide at se ud over EU's grænser og udforske mulighederne for at tiltrække arbejdskraft fra lande uden for EU. Danmark kommer til at mangle op mod 90.000 fultidsansatte i fremtiden, hvorfor vi mener, at Danmark bør trække inspiration fra Tyskland og indgå aftaler med lande uden for Europa, især fokuseret på samfundskritiske områder. Der bør derfor undersøges, om der er mulighed for at indgå aftaler med lande udenfor EU om at etablere uddannelsesprogrammer, med formål at uddanne kvalificeret arbejdskraft både til arbejde i det pågældende land og til Danmark. Hele uddannelsesforløbet bør følges op med undervisning i det danske sprog, kultur og normer, som skal gennemføres og bestås for at opnå en relevant eksamen.

Unge Moderater mener, at internationale ansøgere også bør have en sikker retsstilling. Vi foreslår at afskaffe formodningsreglen og i stedet implementere et mere veldokumenteret og kriteriebaseret grundlag for at afvise ansøgninger i sagsbehandlingen.

Den nuværende formodningsregel gør det muligt at afvise internationale arbejdstagere på deres ansøgning om opholdstilladelse baseret på en formodning. Unge Moderater mener ikke, at det er rimeligt eller hensigtsmæssigt, at virksomheder bliver tvunget til at afvise nødvendig arbejdskraft på grund af en formodning.

Unge Moderater mener, at Danmark burde belønne de flygtninge, der integrerer sig og bidrager til det danske samfund gennem arbejde og uddannelse ved at give dem mulighed for at forlænge deres ophold i Danmark. De flygtninge, der derimod har opnået de faglige kompetencer, som vi har brug for, bør kunne ændre deres opholdsgrundlag mere gnidningsløst, så de kan gå fra at være flygtninge til at blive danske arbejdstagere.

Omkring 39% af alle de 21- til 64-årige danske flygtninge var beskæftiget i 1. kvartal 2023, og størstedelen af unge flygtninge påbegynder en uddannelse i Danmark. De bidrager dermed til og integrerer sig i det danske samfund, men på grund af stramme danske udlændingeregler mister nogle deres opholdsgrundlag. Det skal der gøres noget ved.

Unge Moderater ønsker ikke at ændre de sprogkrav, der gælder for de eksisterende opholdsgrundlag i forbindelse med vores forslag.

Unge Moderater mener, at danske virksomheder bør have lettere og hurtigere adgang til at tiltrække international arbejdskraft på korttidsophold. Især bør det gøres nemmere for udlændinge, der besøger Danmark på korttidsophold gentagne gange. Dette kan opnås ved at forlænge gyldigheden af opholds- og arbejdstilladelser samt biometriske data til omkring et år, i stedet for at skulle starte processen forfra hver gang.

Fast-track-godkendte virksomheder har allerede ret til at ansætte udenlandske medarbejdere i op til 90 dage. Dog er udfordringen, at der kræves gentagne ansøgninger om opholds- og arbejdstilladelser, biometriske data og gebyrer, når virksomheder hyrer kortvarigt arbejdskraft. Biometriske data for erhvervsvisum er gyldige i 52 måneder, mens korttidsophold kræver gentagne opdateringer.

Unge Moderater mener, at det bør være lettere for udlændinge at skifte job eller branche, selv til stillinger med lavere løn, under normale løn- og arbejdsvilkår.

I dag har Danmark et fleksibelt arbejdsmarked, men desværre gælder denne fleksibilitet ikke for udlændinge. Kravet om forudgående tilladelse fra SIRI skaber unødvendigt bureaukrati. Vi foreslår at erstatte det med en proces, hvor udenlandske arbejdstagere blot informerer SIRI om jobskift, hvorefter myndigheden vurderer ansættelsen inden for en måned for at sikre at korrekte løn- og ansættelsesvilkår gælder. Dette vil skabe fleksibilitet uden at gå på kompromis med kontrol.

Unge Moderater mener, at der bør indføres en forpligtelse til at afslutte alle sagsbehandlingen af opholds- og arbejdstilladelser inden for en måned, i stedet for de nuværende frister på mellem 1-3 måneder, som sjældent overholdes. Undtagelser bør kun gælde i tilfælde, hvor der mangler nødvendige oplysninger eller hvor der er tvivl om gældende løn- og ansættelsesvilkår. Derudover skal processen gøres transparent ved, at både virksomheder og medarbejdere får adgang til et digitalt system som leverer løbende opdateringer.

Unge Moderater mener, at vi bør sænke beløbsgrænsen til en årlig lønindtægt på 300.000 kroner.

Lige nu er beløbsgrænsen for opholds- og arbejdstilladelse i Danmark en årlig lønindtægt på 408.000 kroner. Ved at sænke denne til 300.000 kroner om året vil det blive nemmere for Danmark at tiltrække kvalificeret arbejdskraft på områder, hvor vi i høj grad mangler den - eksempelvis i ældreplejen. 

Dette vil også gøre det muligt for mindre virksomheder at ansætte udenlandsk arbejdskraft, og vi mener generelt, at det skal være nemmere for virksomheder at rekruttere udenlandsk arbejdskraft, hvis den nødvendige arbejdskraft ikke kan findes herhjemme. 

Unge Moderater mener, at kravet om udbetaling af løn til dansk bankkonto bør afskaffes, da det medfører unødvendigt bureaukrati både for virksomheder og myndigheder. Der har været flere tilfælde, hvor virksomheder har haft besvær med at ansætte international arbejdskraft, fordi de ikke har været i stand til, at udbetale løn, da medarbejderne ikke havde en dansk bankkonto

Kravet om en dansk bankkonto blev indført for at give myndighederne mulighed for nødvendig kontrol. Uanset om lønnen udbetales til en dansk eller en udenlandsk bankkonto, skal det indberettes til e-Indkomst, hvor der allerede er mulighed for samme form for kontrol.