Klima, miljø og forsyning

Unge Moderater mener, at retten til sundt og rent miljø skal indføres i den danske grundlov, ligesom i mange andre lande, som Norge, Frankrig og Schweiz. Det kunne have en ordlyd som artikel §112 i den norske grundlov.

Artikel §112 i den norske grundlov anfører:

“Alle mennesker har ret til et miljø, som gavner helbredet, og til en natur, hvis produktionsevne og mangfoldighed bevares. Der skal disponeres over naturens ressourcer ud fra langsigtede og grundige betragtninger, som sikrer denne ret også for fremtidens generationer.”

Unge Moderater foreslår at indføre en biodiversitetslov i samme stil som vi har en klimalov. Der er brug for en lov, som fastsætter mål og rammer for den danske biodiversitetsindsats. Sådan en lov kan bidrage til at sikre, at de nødvendige og kritiske biodiversitetsindsatster igangsættes, overvåges og evalueres, så vores tab af biodiversitet kan vendes til en fremgang.

Formålet med sådan en lov ville være at sikre et tilstrækkeligt ambitionsniveau, sikre implementeringen af disse ambitioner, sikre videnskabeligt grundet rådgivning til politikere, samt igangsætte udviklingen af konkrete anbefalinger og rapporter vedrørende omstillingsveje til virksomheder, landbruget og regeringen. Loven bør tage afsæt i anbefalinger og forslag fra Biodiversitetsrådet.

Unge Moderater mener, at reguleringer, der står i vejen for den grønne omstilling, skal fjernes. Det er muligt at finde store muligheder for effektivisering og klimavenlige tiltag i forsyningsområdet.

Myndighedernes organisering er en barriere for den grønne omstilling, da ansvaret er fragmenteret og fordelt på 13+ styrelser og ministerier, der hver især arbejder mod egne mål, ifølge en rapport om sektorkobling fra EWII, udgivet i september 2021. Et eksempel på ineffektivitet grundet reguleringsbarrierer, er at spildevandsselskaber i dag ikke har et incitament til at udvinde energi fra spildevandet i form af f.eks. biogas, da det modregnes i indtægtsrammen. Der spildes i Danmark dermed ca. 50MW, hvilket svarer til en mindre el-patron på et kraftværk, der bare bliver udledt til miljøet, alene grundet reguleringer og administrativ ineffektivitet.

Unge Moderater mener, at vi bør prioritere atomkraft som en mulig energikilde, dog må dette ikke ske på bekostning af sol- og vindenergi, som vi fortsat skal satse massivt på. Unge Moderater er åben for et eventuelt samarbejde med andre EU-lande om at opføre fælles kraftværker andre steder end på dansk jord. Vi ønsker desuden at afskaffe forskningsforbuddet mod atomkraft.

Frygten for atomkraft er, set i lyset af nyere tids forskning, irrationel. Det er til skade for den grønne omstilling at afskrive atomkraft som en mulig løsning i kampen for den grønne omstilling. Atomkraft er ren og sikker strøm, der ikke afhænger af hverken sol eller vind for at producere energi. Der er fundet holdbare løsninger til opbevaring af atomaffald, og kraftværkerne udgør en god løsning inden for vedvarende energikilder.

Unge Moderater mener, at elnettet for fremtiden skal være mere fleksibelt og kraftigt udbygget. Danmark står over for udfordringer med spidsbelastninger i elnettet, hvilket fører til høje energipriser. Tyskland betaler til tider Danmark for at afbryde vindmølleparker på grund af overbelastning. Det er vigtigt at udnytte al grøn energi, men manglende forbrug i nærheden af produktionsstederne presser behovet for at udvide elinfrastrukturen til fjernere områder.

En løsning kunne være opførelsen af PtX-værker i Vest- og Nordjylland eller oprettelsen af et samfundsbatteri. Samfundsbatteriet kan inkludere fjernvarmenettet med potentiale for termisk energilagring og fleksible tilslutninger fra private hjem, virksomheder og offentlige bygninger.

Ved at udbrede fleksible platforme kan forbrugerne i perioder med overskud justere temperaturer i hjemmet, oplade batterier eller øge varmeapparaterne. Dette vil muliggøre midlertidig afbrydelse af apparater som fryser og varmepumper i spidsbelastningsperioder uden mærkbar indvirkning.

Elkapaciteten er primært bestemt af spidsbelastningen i elforbruget. Med fleksibilitet kan øget elforbrug fordeles til tider med tilgængelig kapacitet, hvilket mindsker behovet for yderligere netudvidelser.

Unge Moderater mener at gøre det nemmere at oprette og deltage i lokale energifællesskaber, hvor lokalsamfund kan gå sammen om at opføre grøn energiproduktion i form af vindmøller eller solceller og dermed skabe en ny, grøn, andelsbevægelse.

En stor fordel med energifællesskaber er også, at behovet for energitransmissionsinfrastruktur vil reduceres. Staten skal være behjælpelig med at etablere disse energifællesskaber, da det er en stor opgave for lokalsamfundet alene. Den hjælpende hånd er afgørende for at fællesskaberne bliver til lokalsamfundets fordel og ikke velhavende aktører i lokalområdet. De første der skal hjælpes, er de olie- og gasafhængige lokalsamfund, hvor der ikke er mulighed for fjernvarme.

Unge Moderater mener, at det skal være nemmere at godkende grønne energi- og infrastrukturprojekter, selvom det nogle gange vil ske på bekostning af natur i lokalområdet - vel vidende om, at meget mere natur skal beskyttes og genoprettes andre steder, end der mistes til vindmøller og havneudvidelser.

Energiinfrastruktur, som skal producere grøn energi, samt den infrastruktur, der skal varetage opførelsen af energiinfrastruktur, bliver bygget for langsomt. Miljøgodkendelser, hensyntagen til naboer og naturen, har for eksempel ledt til en stilstand i opstillingen af nye landvindmøller i Danmark, samt en hæmmet udrulning af havvind. Det er et tveægget sværd - for både vedvarende energikilder og natur og miljø er vigtige.

Unge Moderater mener at den politiske prioritering og debat i endnu højere grad bør forholde sig til økosystemer, og hvad Danmark kan gøre for at modvirke effekterne på disse.

Økosystemer, og deres tjenester, kan kort forklares som det store netværk af økologiske funktioner, der hver dag sikrer alle levende arter på jordens livskvalitet. Klima omfatter globale påvirkninger e.g. drivhuseffekten og miljø omfatter lokale påvirkninger, for eksempel iltsvind og Urban Heat Islands (UHI). I krydsfeltet mellem klima og miljø eksisterer økosystemer og deres indbyrdes tjenester. For biodiversitet er ikke bare biodiversitet - det har en funktion. Urban greening kan f.eks. modvirke UHI, bidrage til økologiske forbindelser nationalt og globalt, og på samme tid bidrage til individets mentale velvære.

De fleste økosystemtjenester mennesket i dag har glæde af er fuldstændigt ukendte for individet, hvilket medfører at politiske prioriteringer for begrønning altid kommer til korte - de fokuserer på natur og biodiversitet som fysisk elementer frem for at anskue dem som deres værdi som økosystemtjenester. Resultatet er en planlægning, hvor grønt danmarkskort eks. Kan være grønne støj- og støvskærme, naturnationalparker uden egentligt bredere formål og snuptag som grønne tage, der ikke medtager hvordan de virker i et større system.

Unge Moderater mener, at det bør være muligt at handle med naturkvoter på EU niveau.

Danmark har et effektivt landbrug, hvorfor det i nogen grad ikke giver mening at omdanne effektivt landbrug til uberørt natur. Det giver bedre mening for planeten i sin helhed, at mindre effektive landbrugsjorder i f.eks. Rumænien bliver omlagt til natur og at natur i Ungarn opnår beskyttet status, frem for at den danske fødevareeksport skal nedjusteres. Ved at omlægge vores landbrug, formindsker vi ikke behovet for korn i en verden med en voksende befolkning - vi eksporterer blot problemet til et andet sted i verden.

Unge Moderater mener, at vi skal udnytte teknologien til at skabe en mere effektiv affaldssortering. Vi vil gerne gøre mere for miljøet, og mere for genanvendelse, så vi opfylder EU's mål om 55% genanvendt husholdningsaffald i 2025.

I dag forsøges målet at opnåes med kildesortering. Kildesortering betyder, at du sorterer for, at andre genanvender. Det betyder, at du har 4 skraldespande i en kommune, 6-8 i andre kommuner. Det bør gøres anderledes, hvorfor vi mener man bør søge inspiration i andre lande I Norge og Holland benytter man robotteknologi til at sortere plast ud i det, som kan genanvendes ud fra det, som mest egner sig til brændsel. Der, hvor nordmændene har robotanlægene, genanvender man op til 17 kg plast per indbygger. Ude i landområderne, hvor anlæggene ikke er, er genanvendelsen nede på 4 kg.

Unge Moderater mener, at ny og mere ambitiøs politik på vådlægning af landbrugsjorder skal vedtages samt at implementeringen af politikken skal fremskyndes. Vådlægning af lavbundsjorder er et samfundsøkonomisk billigt klimatiltag med et stort CO2-reduktionspotentiale. Allerede vedtaget politik forventes ifølge Klimarådet at udtage ca. 38.000 hektar lavbundsjorder mellem 2021 og 2033 ud af et dyrket lavbundsareal på ca. 170.000 hektar.

Unge Moderater mener, at forurening med miljøfremmede stoffer, såsom PFAS, aldrig må kunne ske igen, og at den nuværende forurening skal inddæmmes og oprenses. Dette kræver massive investeringer i teknologier, der kan anvendes til at oprense svært nedbrydelige stoffer som PFAS, samt større opmærksomhed og strammere krav ved arealplanlægning i forhold til drikkevandsreservoirer, så risikoen for fremtidig forurening mindskes. PFAS-forurening er måske århundredets største miljøkatastrofe i Danmark. Sundhedsskadelig PFAS-forurening er spredt over hele landet, og PFAS er blevet fundet i alt fra mennesker, æggeblommer og søer. PFAS ophober sig i blodet og kan føre til bl.a. mindre fødselsvægt for afkom samt forhøjet risiko for kræft.

Unge Moderater vil forbyde at fiske med bundtrawl og andre bundslæbende redskaber i beskyttet hav. I den danske havplan fra juni 2023, står der at 30 procent af det danske havareal skal være beskyttet hav, herunder 10% strengt beskyttet, hvor alt kommercielt fiskeri er forbudt. Men i størstedelen af de resterede “beskyttede” områder, vil det stadig være tilladt at fiske med bundtrawl og andre bundskrabende redskaber.

Bundtrawl skader havbundens biodiversitet og ødelægger vigtige habitater, der tager op til seks år om at komme sig igen, efter at have været trawlet. Derudover hvirvles havbunden og planterne på havbunden op, hvilket frigiver det kuldioxid, der er lagret, tilbage i havet. Tang og ålegræs, der på globalt plan lagrer omtrent lige så meget CO2 som verdens skove, bliver også ødelagt af bundtrawl. Danmark har mistet op mod 70% af havbundenes områder med ålegræs og tang, hvilket svarer til et areal dobbelt så stort som Fyn.

Unge Moderater vil have, at der indføres målsætning om at reducere den årlige udledning af kvælstof til vandmiljøet med 20.000 tons. Danmark svigter naturen og de kommende generationer ved at fortsætte udledningen af store mængder kvælstof og fosfor til havet, der leder til algevækst og dermed iltsvind og kvælning af fisk, bunddyr og planter.

Områder med iltmangel i Østersøen er blevet tidoblet de sidste 100 år - fra ca. 5000 km2 i omkring år 1900 til i dag, hvor områderne udgør ca. 60.000km2.

I de seneste år er kvælstofudledningen begyndt at stige, efter en landbrugsaftale har givet lov til at landbruget kan gøde mere. Den årlige udledning af kvælstof til havet skal ned på samme niveau som omkring 1950 (ca. 38.000 tons om året), før havet kan nå en god økologisk tilstand med genvækst af bundplanter og naturlige niveauer af iltsvind.

Unge Moderater vil have importtilladelsen til RGS Nordic tilbagetrukket, samt at enkeltstående tilladelser til grov forurening skal ophøre. Tankskibe fyldt med giftigt spildevand kommer sejlende fra Norge til Agersø Sund, hvor det bliver importeret af virksomheden RGS Nordic, som behandler det og lukker det ud i det sydlige Storebælt. Selv efter behandling på renseanlægget er det norske oliespildevand fyldt med miljøskadelige tungmetaller, tjærestoffer og andet kemi langt over grænseværdierne for, hvad vi normalt tillader at udlede i dansk hav.

Miljøstyrelsen har givet RGS Nordic en ny importtilladelse, så virksomheden i mange år frem kan fortsætte med at sejle oliespildevand til deres renseanlæg, der udleder stoffer som PFAS, bly, cadmium og bl.a. et helt kilo kviksølv årligt ud i Agersø Sund.

Unge Moderater mener, at de som udleder mest CO2, skal betale mest i afgifter, hvorfor vi ønsker højere dieselafgift. Ifølge Klimarådet, udestår der et reduktionsbehov på 0.9-4 mio ton CO2 for Danmarks mål om, at i 2025 reducere sine nationale drivhusgasudledninger med 50-54 procent. Diesellastbiler er underbeskattede, samt at der er en omfattende grænsehandel i Danmark, i en tid, hvor Tyskland øger dieselafgifterne. En forhøjelse af dieselafgiften med 0.53kr pr. liter kan, ifølge Skatteministeriet, medføre en reduktionseffekt på 0.5 millioner ton CO2 og dermed bidrage markant til 2025-målet. Hvis man eventuelt ønsker at kompensere ejere af dieseldrevne personbiler, kan man gøre det gennem en reduktion af udledningsafgiften på personbiler.

Unge Moderater mener, at der skal indføres et CO2-mærke på produkter, såsom fødevarer og tøj, der angiver, hvor skadelig en effekt produktet har på klimaet. Danskere skal vide, hvornår de bidrager til et bæredygtigt samfund. Ved at oplyse i flere hverdagssituationer kan vi kollektivt ændre vores forbrugsvaner i en grønnere retning.

Unge Moderater mener, at Danmark skal være et grønt foregangsland ved at understøtte investeringer i innovative grønne virksomheder og forskningsprojekter.

Danmark står kun for 0.1 procent af de globale udledninger. Det undskylder os ikke for handling, men det sætter måske vores rolle i perspektiv. For Danmark kan ikke redde verden alene.

Men vi kan have en stor indflydelse på hele verdens grønne omstilling gennem eksport af teknologi. Danmark er førende inden for f.eks. vindenergi og har leveret vigtig innovation gennem mange år. Denne position skal styrkes, og Danmarks eksport af grøn energi skal brede sig til flere sektorer.

Unge Moderater mener, at Danmark skal have en ensartet CO2-afgift. Vi ønsker også, at der ikke gives rabatter til virksomheder eller andre udledere. Dele af indtægterne fra CO2-afgiften bør bruges på investeringer i grøn omstilling, både i og uden for de berørte sektorer. Dette vil skabe øget incitament for virksomhederne til at træffe grønnere valg og samtidig fremme den teknologiske udvikling af grønnere alternativer.

Unge Moderater mener, EU’s Barcelona-målsætning, der siger, at de offentlige forskningsmidler mindst skal udgøre en procent af BNP, ikke skal ses som et loft, men som et minimum. Derudover tæller EU-midler med i den ene procent, hvilket betyder at der investeres mindre i forskning af offentlige forskningsmidler end umiddelbart antaget, hvilket vi også ønsker et opgør med.

Vi støtter ligeledes op om Dansk Erhvervs målsætning om, at Danmark skal bruge 4% af BNP på forskning, hvor ⅓ skal være det offentliges andel, så vi dermed bruger mindst 1,3 % af BNP. Dette bør indfases gradvist og vil betyde en investering på 8 mia. yderligere ved fuld indfasning. Danmark bør ligeledes have en ambitiøs målsætning om, hvor mange milliarder der hvert år bør øremærkes til grøn forskning.