Jeg kæmper for en to-lærerordning, mere fleksible uddannelsesveje og gøre det lettere at drive forening.
MINE MÆRKESAGER:
En stærkere folkeskole
Bedre muligheder for unge
Kultur og foreningsliv i hverdagen
Mærkesager:
1. En stærkere folkeskole. Jeg kæmper for en to-lærer-ordning, fordi flere voksne i klasselokalet giver mere ro, bedre læring og tidligere støtte til de børn, der har brug for det. Samtidig deler jeg Moderaternes klare ambition om at frisætte folkeskolen, så skolerne selv kan skabe de rammer, hvor både elever og medarbejdere trives bedst – uden unødigt bureaukrati.
2. Bedre muligheder for unge. Jeg har selv for nylig været igennem ungdomsuddannelsessystemet og ved, hvor presset og uoverskueligt det kan være. Derfor vil jeg arbejde for mere fleksible uddannelsesveje, stærkere erhvervs- og praksisrettede tilbud, bedre overgange mellem folkeskole og ungdomsuddannelse – og reelle muligheder for at finde sin vej, også hvis den ikke er snorlige. Flere unge skal lykkes, ikke sorteres fra.
3. Kultur og foreningsliv i hverdagen. Jeg har været frivillig, så længe jeg kan huske. Kultur er ikke kun store begivenheder og nationale sejre – kultur er også de små lokale foreninger, der skaber fællesskab i hverdagen. Derfor vil jeg arbejde for, at det bliver nemmere og mindre bureaukratisk at drive forening, så flere kan engagere sig, og så kulturen får plads – også uden for de store byer.
Frida Qvist Kristensen, 19 år
Sjælland
Lærervikar
“Jeg hedder Frida og til daglig arbejder jeg som fastansat lærervikar på en folkeskole i den by jeg bor. I min fritid elsker jeg at spille musik og brænder ekstremt meget for det lokale foreningsliv. Når jeg hverken arbejder eller engagerer mig i det lokale foreningsliv elsker jeg at drikke champagne, se curling, spille petanque og bruge tid med min familie og mine venner. Derudover elsker jeg politik og var den yngste spidskandidat i Slagelse Kommune ved kommunalvalget i 2025. Det blev desværre ikke til et mandat, men det har ikke gjort at jeg har tabt gejsten – tværtimod. Jeg har kun fået mere blod på tanden.”

