Stem på en ung og seriøs stemme i København, der vil kæmpe for at skabe løsninger for et fremtidigt boligmarked fuld af muligheder, en fri folkeskole hvor alle trives, og at vi når i mål med vores klimamål.
Mærkesager:
Fremtidens boligmarked fuld af muligheder
En fri folkeskole hvor alle trives
Vi skal stadig huske klimaet
Mærkesager:
Jeg går til valg på, at samfundet også skal holde til min generation og alle dem, der kommer efter. Vi skal ikke pille ved dem, der har friværdi nu, men vi bliver nødt til at kigge på systemet i fremtiden, så nye generationer har en chance. Derfor har Moderaterne præsenteret 6 nye boligskat-principper, der gør boligmarkedet enkelt, trygt og fair. Alle mine venner, der ejer en bolig, har fået hjælp af deres forældre, det er altså ikke holdbart. Det er med til at skævvride vores samfund. Det vil jeg gerne være med til at ændre, være med til at sætte det lange lys på og kæmpe og være en stemme for min generation i Folketinget.
Giv folkeskolen lov til at fungere og giv ansvaret tilbage til dem, der har fagligheden. Vi skal forebygge mistrivsel og investere i to-voksen- og lærerordninger. Jeg gik selv i folkeskolen under folkeskolereformen og ved, at politikere med regneark på Christiansborg ikke bør detailstyre folkeskolen, men at vi derimod skal have mere frihed til skolerne selv, som netop kender deres behov og elever bedst.
Danmark har nogle af de flotteste klimamål i verden, og det er virkelig fedt. Men vi skal have dem realiseret. Den grønne trepart skal føres ud i livet, og derfor går jeg til valg på en 3-30-300 dagsorden i København. Alle skal kunne se mindst 3 træer udenfor deres vindue, vi skal have 30% trækronedække, og så skal alle bo max 300 meter fra et grønt areal. Dette kommer til at hjælpe massivt på bl.a. luftforurening, klimasikring og livskvaliteten i byen. Kort sagt: vi skal i mål med vores mål, og det vil jeg gerne være med til.
Om Ellen Emilie
Folketingskandidat for Moderaterne i: Københavns Storkreds
Alder: 24 år
Bosat i: København
Oprindeligt fra: Jeg er født og opvokset i København.
Uddannelse: BA i Katastrofe og Risikomanagement
Beskæftigelse: Studerende

